Bilag 7 - Liste over hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med, jf. § 29
Bilag 7 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1347 om unges arbejde
-
Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver.
-
Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.
-
Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.
-
Lettere rengøring, oprydning og borddækning.
-
Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning.
-
Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling.
-
Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj.
-
Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.
-
Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker.
-
Lettere arbejde med desinfektion af koyvere og lignende med desinfektionsmidler og andre midler. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.
-
Lettere arbejde inden for jagt og fangst.