Bygherrens ansvar ved byggeprojekter

Vejledningen handler om bygherrens ansvar for – i byggeprocessen – at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved byggeprojekter, hvor det må forventes, at der under byggearbejdet vil være mindst to virksomheder, der tilsammen beskæftiger mindst 11 personer på samme tid på bygge- eller anlægspladsen.

De vigtigste regler

Det er bygherrens ansvar – gennem planlægning og koordinering af sikkerhed og sundhed – at sikre grundlaget for, at arbejdet på byggepladsen kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer ved byggeprojekter, at det er bygherrens ansvar at sikre:

• At der – senest når byggepladsen etableres – udpeges en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under byggearbejdet.
• At koordinatoren har de lovpligtige kvalifikationer.
• At koordinatorens opgaver med koordinering af sikkerhed og sundhed under byggeprocessen udføres, som det er forudsat i reglerne.
• At koordinatoren udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed.
• At der indgås aftaler med arbejdsgiverne på byggepladsen om omfang af og ansvar for fællesområder og fælles sikkerhedsforanstaltninger.
• At koordinatoren under bygge- eller anlægsarbejdet løbende ajourfører planen for sikkerhed og sundhed.
• At koordinatoren afholder sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag for alle virksomheder og deres arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen.
• At koordinatoren løbende er til stede og har kontakt til virksomhederne på byggepladsen.

De enkelte punkter udfoldes i de efterfølgende afsnit.

Bygherren kan lade andre personer eller virksomheder udføre de arbejdsopgaver, der følger af reglerne om bygherrens ansvar, men bygherren kan ikke overdrage sit juridiske ansvar til andre. Når bygherren lader andre udføre sine arbejdsopgaver, skal bygherren fastlægge rammerne for og omfanget af deres arbejde under projekteringen og under byggearbejdet.

Bygherren skal anmelde bygge- eller anlægspladsen til Arbejdstilsynet inden arbejdet påbegyndes,

• hvis arbejdet forventes at vare mere end 30 arbejdsdage og mindst 20 personer er beskæftiget på samme tid, eller
• hvis arbejdsmængden forventes at overstige 500 manddage.

De vigtigste regler om:

• Udpegning af koordinator 
• Koordinatorens kvalifikationer 
• Bygherrens ansvar for koordinering under byggeproces 
• Koordinering under byggeprocessen 
• Sikkerhedsmøder 
• Sikkerhedsråd
• Koordinatorens tilstedeværelse på byggepladsen 
• Plan for sikkerhed og sundhed 

1. Udpegning af koordinator 

Det er bygherrens ansvar at sikre, at der – senest når byggepladsen etableres – udpeges en koordinator til at koordinere sikkerhed og sundhed under byggearbejdet. Koordinatoren skal således udpeges senest, når man begynder at indrette byggepladsen med fx opstilling af skure, eller når arbejdet på byggepladsen som fx gravearbejde sættes i gang.

Det er bygherrens ansvar, at den eller de personer, der udpeges til koordinatorer, har de lovpligtige kvalifikationer. Det gælder også, hvis bygherren har overdraget koordinationsarbejdet til andre. Bygherren kan udpege sig selv til koordinator, hvis bygherren har de lovpligtige kvalifikationer.

Det er bygherren, der fastlægger antallet af koordinatorer og deres opgaver. Hvis bygherren udpeger flere koordinatorer, er det bygherrens ansvar at sikre, at der ikke er områder eller grænseflader i forhold til byggearbejdet, hvor der ikke bliver koordineret for sikkerhed og sundhed. 

Det skal under byggeprocessen fremgå af plan for sikkerhed og sundhed, hvem der er koordinatorer, og hvad der er deres ansvarsområder.

2. Koordinatorens kvalifikationer 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At personer, der udpeges til koordinatorer, mindst har de lovpligtige kvalifikationer.

Det vil sige, at koordinatoren:

• Skal have sagkyndig ekspertise på bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører.
• Skal have fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål på bygge- og anlægsområdet.
• Skal have praktisk erfaring i at lede et bygge- og anlægsarbejde. Det kan fx være erfaring som projektleder, -entrepriseleder, byggeleder eller som koordinator på mellemstore byggepladser.
• Skal have gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet. Koordinatorer, der før den 15. juli 2013 har gennemført arbejdsmiljøuddannelsen for sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, og som er medlem af sikkerhedsorganisationen, skal ikke gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet. Tilsvarende gælder for koordinatorer, der har gennemført den danske arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægsområdet, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter, eller en dansk arbejdsmiljøuddannelse eller en uddannelse, der erstatter denne efter § 44 i bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Bygherren bør – på baggrund af det konkrete bygge- eller anlægsprojekts omfang og kompleksitet – overveje, om der skal stilles yderligere krav til koordinatorens kvalifikationer og erfaringer.

Den enkelte koordinator skal opfylde alle kvalifikationskrav. Kvalifikationerne kan således ikke deles mellem flere personer. Det udelukker ikke, at en koordinator kan gøre brug af særlig ekspertbistand fra andre personer, der fx har særlig viden og erfaring om den type bygge- og anlægsprojekt, der er under bygning.

3. Bygherrens ansvar for koordinering under byggeprocessen 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At koordinatorens opgaver med koordinering af sikkerhed og sundhed under byggeprocessen udføres, som det er forudsat i reglerne om bygherrens ansvar.

Koordinatoren udfører sine opgaver på bygherrens vegne, ligesom koordinatorens arbejde under byggeprocessen hviler på de beføjelser, som bygherren giver ham. Koordinatoren har således ikke noget selvstændigt ansvar efter arbejdsmiljøloven.

4. Udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed

Koordinatoren skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Planen skal bl.a. indeholde en tidsplan, så de enkelte virksomheder på byggepladsen kan planlægge, tilrettelæge og udføre deres arbejde, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Tidsplanen udarbejdes af bygherrens koordinator og bygger på overvejelser om, hvor lang tid de forskellige arbejder og arbejdsfaser, der indgår i byggeprojektet, vil tage.

Bygherren skal gennem sin koordinering, herunder ved udarbejdelse og ajourføring af planen, sikre, at der tages højde for:

• At særlige risici på byggepladsen og i jorden som fx jordforurening og asbest identificeres, undersøges, vurderes og registres samt i nødvendigt omfang imødegås.
• At eksisterende installationer som fx gasledninger og spændingsførende ledninger identificeres og kontrolleres samt sikres og afmærkes.
• At nødvendige tekniske installationer som fx strøm, vand, kloak og orienteringslys etableres rettidigt, samt at der i byggeperioden etableres kontrol og vedligeholdelse af disse i nødvendigt omfang.
• At færdsel på byggepladsen til enhver tid kan foregå under fuldt forsvarlige forhold, herunder med den nødvendige belysning. Det betyder bl.a. at køre og gangveje etableres under hensyn til vejrliget, og så de så vidt muligt er adskilt fra hinanden. Køreveje bør så vidt muligt være ensrettede og skal være tilpasset den trafik, der er brug for, som fx elementbiler, mobilkraner og andre køretøjer med stort akseltryk.
• At medarbejderne på byggepladsen kan bruge egnede tekniske hjælpemidler i nødvendigt omfang, herunder ved transport og montage af tunge byggematerialer.
• At materialer kan afsættes på en hensigtsmæssig plads og på stabilt underlag.
• At områder, hvor der udføres arbejde, der indebærer særlige risici, eller særligt farligt arbejde, så vidt muligt ikke samtidig er arbejdsområde eller færdselsområde for andre. Det gælder fx ved støjende eller støvende arbejde, som kræver personlige værnemidler som åndedrætsværn, og ved sprængningsarbejde, elementmontage og nedbrydning.
• At der fastsættes procedurer for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici. Det kan fx være eftersyn af byggestrøms-installationer, orienteringslys, stilladser, rækværk, spunsvægge, flugtveje, brand- og førstehjælpsmateriel samt vinterforanstaltninger.
• At beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner samordnes, når det vurderes at være nødvendigt. Det kan fx være tilfældet i forbindelse med arbejde i meget snævre rum, vanskeligt tilgængelige forhold, arbejde under ekstreme temperaturer eller ved arbejde, hvor der er risiko for brand, eksplosion eller oversvømmelse.

5. Afgrænsning i forhold til byggeprocessen 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At der indgås aftaler med arbejdsgiverne på byggepladsen om omfang af og ansvar for fællesområder og fælles sikkerhedsforanstaltninger.

Bygherren skal – inden og under byggeprocessen – med bistand fra sin koordinator afklare, hvor og hvornår der vil være flere virksomheder, der arbejder på samme tid på byggepladsen. Det gælder både for de fælles arbejdsområder og for de fælles færdselsområder.

Bygherren skal træffe aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Omfanget af dette ansvar skal være klart defineret, og kun en virksomhed kan have ansvar for et bestemt fællesområde eller for en bestemt fælles sikkerhedsforanstaltning i den samme tidsperiode.

Bygherrens afgrænsning i forhold til fællesområder og de fælles sikkerhedsforanstaltninger, herunder bl.a. ansvar for orden og ryddelighed, afmærkning af vejarbejde, snerydning, grusning og fjernelse af affald samt ansvar for eventuelle fælles velfærdsforanstaltninger, skal fremgå af planen for sikkerhed og sundhed. Planen skal løbende ajourføres, hvis der sker ændringer – fx hvis ansvaret for fællesforanstaltningerne overdrages mellem arbejdsgiverne på byggepladsen.

6. Koordinering under byggeprocessen 

Det er bygherrens ansvar at sikre, at koordinatoren under byggearbejdet løbende og i nødvendigt omfang ajourfører planen for sikkerhed og sundhed, herunder organisationsplan, byggepladstegning og tidsplan efterhånden, som arbejdet på byggepladsen skrider frem og der foretages eventuelle ændringer.

Koordineringen skal iværksættes, når byggepladsen etableres. Det vil sige, når man begynder at indrette byggepladsen med fx etablering af færdselsveje og opstilling af skure, eller når arbejdet på byggepladsen som fx gravearbejde sættes i gang.

6.1. Ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed

Planen for sikkerhed og sundhed er omdrejningspunkt for koordineringen under byggeprocessen og skal løbende føres ajour af koordinatoren.

Det er bl.a. vigtigt, at organisationsplanen løbende føres ajour, så bygherren og koordinatoren har overblik over, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen og som koordinatoren derfor skal inddrage i sin koordinering. Det gælder også i forhold til underentreprenører med selvstændige arbejdsopgaver (entrepriser) på byggepladsen.

Ligeledes skal alle ændringer i ansvarsfordelingen for fællesområder og fællesforanstaltninger løbende føres ajour uanset, om aftalerne er indgået direkte mellem bygherren og virksomhederne eller imellem virksomhederne på byggepladsen.

Planen for sikkerhed og sundhed skal være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen i hele byggeperioden.

6.2. Andre aktiviteter

Det er koordinatorens opgave under byggeprocessen at tilrettelægge samarbejdet mellem arbejdsgiverne på byggepladsen – herunder de arbejdsgivere, der efterfølger hinanden på byggepladsen. Koordinatorens opgaver under byggeprocessen omfatter derfor bl.a.:

• Afholdelse af sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag for alle virksomheder og deres arbejdsmiljøorganisation på byggepladsen.

7. Sikkerhedsmøder 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At koordinatoren afholder sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag for alle virksomheder og deres arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen.

Det er bygherrens ansvar at sikre, at koordinatoren indkalder alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen uanset, hvor mange de beskæftiger – herunder alle de underentreprenører, der har selvstændige opgaver på byggepladsen (entrepriser) – til ordinære sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag.

Koordinatoren indkalder arbejdsgiveren eller dennes repræsentant – normalt virksomhedens arbejdsleder for arbejdet på byggepladsen – til sikkerhedsmøderne. Herudover skal virksomhedens arbejdsmiljøorganisation på byggepladsen deltage i mødet.

Sikkerhedsmøderne afholdes fra byggestart, og indtil arbejdet på byggepladsen er afsluttet, hvis projektet er omfattet af reglerne om store byggeprojekter. Det gælder også, hvis der kun er en enkelt virksomhed på byggepladsen i opstartsfasen.

Sikkerhedsmøderne bør overvejende være fremadrettede og dreje sig om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i fællesområderne i den kommende periode. Det kan fx være spørgsmål om indretning af skurby på byggepladsen eller problemstillinger i forhold til arbejder, der fx indebærer risiko for udsættelse for støj eller støv. Det vil ofte også være relevant at drøfte forhold og problemstillinger som fx nærved-ulykker og væsentlige sikkerhedsbrister, der har fundet sted siden forrige sikkerhedsmøde.

Det er bygherrens ansvar, at koordinatoren præsenterer den ajourførte plan for sikkerhed og sundhed på sikkerhedsmøderne, så den kan indgå i grundlaget for drøftelserne.

Det er bygherrens ansvar at sikre, at koordinatoren leder sikkerhedsmøderne og skriver et referat. Referatet vil typisk indeholde oplysninger om de problemer, der er drøftet på mødet, hvem der har ansvaret for at løse de enkelte problemer og det tidspunkt, der er aftalt for, hvornår problemerne skal være løst. Referatet vil endvidere indeholde oplysninger om de beslutninger om samarbejdet på byggepladsen for den kommende periode, der er truffet på mødet. Referatet skal sendes til mødedeltagerne, bygherren, alle arbejdsledere, medlemmer af arbejdsmiljøorganisationerne, alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladsen samt eventuelle tillidsrepræsentanter på byggepladsen.

Der afholdes ekstraordinære sikkerhedsmøder efter behov. Det kan fx være, fordi der er sket en alvorlig ulykke eller et uheld, som kunne have resulteret i en alvorlig ulykke.

8. Sikkerhedsråd

Der kan oprettes et sikkerhedsråd på byggepladsen, hvis der er tale om et stort bygge-anlægsarbejde, der beskæftiger flere end 100 ansatte i en periode på mindst fire uger. Reglen gælder, medmindre Arbejdstilsynet vurderer, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen skal koordineres ved almindelige sikkerhedsmøder, hvor alle arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter, der er repræsenteret på bygge-/anlægspladsen, deltager.

Et sikkerhedsråd består af koordinatoren, to repræsentanter for byggepladsens sikkerhedsrepræsentanter, én repræsentant for byggepladsens arbejdsgivere og én repræsentant for byggepladsens arbejdsledere. Koordinatoren fungerer som formand for sikkerhedsrådet.

Sikkerhedsrådet overtager den funktion og varetager de opgaver, som normalt er henlagt til sikkerhedsmøderne.

Sikkerhedsrådets møder afholdes efter samme retningslinjer som sikkerhedsmøderne med hensyn til indkaldelse, mødefrekvens og referat.

Sikkerhedsrådet skal derudover afholde møde med alle de sikkerhedsgrupper, der er repræsenteret på byggepladsen, mindst én gang i kvartalet.

9. Koordinatorens tilstedeværelse og kontakt på byggepladsen 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At koordinatoren løbende er til stede på byggepladsen.

Det er bygherren, der fastsætter omfanget af koordinatorens tilstedeværelse på byggepladsen på baggrund af bl.a. bygge- eller anlægsprojektets størrelse og kompleksitet, de faktiske arbejdsmiljøforhold samt antallet af virksomheder og beskæftigede på byggepladsen.

10. Plan for sikkerhed og sundhed 

Det er bygherrens ansvar at sikre:

• At koordinatoren udarbejder en plan for sikkerhed og sundhed.

Planen for sikkerhed og sundhed skal senest være klar, når arbejdet på bygge- eller anlægspladsen påbegyndes. Planen skal herefter løbende ajourføres i nødvendigt omfang under hele byggeprocessen.

Planen skal være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne i hele den periode, hvor der arbejdes på byggepladsen.

Kravet om tilgængelighed forudsætter, at planen er et samlet hele, så den giver overblik og er let at overskue. Planen kan fx samles i et ringbind eller udarbejdes som elektroniske dokumenter i en fælles mappe.