Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne

Indledning

Arbejdstilsynet viser vej

Arbejdstilsynets primære ansvarsområde er administration af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning, herunder at vejlede virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål samt gennem tilsynsarbejde påse at loven og de forskrifter der gives med hjemmel i loven, overholdes. Arbejdstilsynet i Grønland er 1 ud af Arbejdstilsynets 15 kredse. Arbejdstilsynet er en styrelse under Arbejdsministeriet i Danmark.

Når visionen om et rent arbejdsmiljø skal realiseres, må alle - både virksomheder, organisationer og myndigheder - målrette det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Arbejdstilsynet har derfor - på baggrund af sin dokumentation i Danmark - udarbejdet en serie arbejdsmiljøvejvisere. Vejviserne beskriver Arbejdstilsynets opfattelse af de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher, og de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer. Branchens organisationer har haft lejlighed til at kommentere de enkelte vejvisere, men indholdet står selvfølgelig for Arbejdstilsynets regning.

Med vejviseren får alle, der arbejder med arbejdsmiljøet i virksomheden - typisk ledelsen og sikkerhedsorganisationen - et arbejdsredskab i form af en oversigt over de arbejdsmiljøforhold, som Arbejdstilsynet anbefaler, at man især retter opmærksomheden mod. Det er en god håndsrækning, når virksomheden skal kortlægge sine arbejdsmiljøproblemer. Og en nyttig hjælp, når virksomheden skal prioritere problemer og løsninger.

Arbejdsmiljøvejviseren er også Arbejdstilsynets information til virksomheden om, hvilke arbejdsmiljøtemaer man kan forvente, at Arbejdstilsynet især vil fokusere på, når vi kommer på tilsynsbesøg i virksomheden.

Vejviseren peger på de vigtigste arbejdsmiljøproblemer. Men det er ikke i vejviseren, man finder løsninger på problemerne, ud over en mere generel indføring i, hvordan man kan tage fat på at tackle dem. Det forventes, at virksomheden henter hjælp fra organisationer og øvrige rådgivere i det omfang, der er brug for mere omfattende rådgivning udefra til at løse problemerne.

Arbejdsmiljøproblemer varierer fra branche til branche - og fra virksomhed til virksomhed. Det betyder, at der på den enkelte virksomhed kan være andre vigtige arbejdsmiljøproblemer end dem, der er beskrevet i vejviseren. Disse problemer kan naturligvis ikke springes over - hverken i det daglige arbejdsmiljøarbejde, når virksomheden skal kortlægge arbejdsmiljøet eller når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

Jens Jensen

Direktør

Lidt om kortlægning af arbejdsmiljøet

Arbejdstilsynet anbefaler, at virksomhederne kortlægger arbejdsmiljøet. Virksomheden bestemmer selv, hvordan den vil gennemføre kortlægningen og hvor omfattende den skal være. Det vigtigste er, at man finder en metode, som kommer rundt om problemerne, og at den bl.a. kan omfatte disse elementer:

• Gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
• Beskrivelse af problemerne og deres omfang.

Hvis der konstateres problemer, kan kortlægningen også omfatte:

• Prioritering af problemerne og en plan for deres løsning
• Opfølgning på arbejdet.

Kortlægningen af arbejdsmiljøet kan gentages, hvis der sker ændringer i arbejdsprocesser og arbejdsgange.

På side 26 er der en oversigt over regler og vejledninger, som kan være gode redskaber både i planlægningen og gennemførelsen af virksomhedens kortlægning af arbejdsmiljøet.

Sådan bruger I vejviseren

Første skridt er at kortlægge institutionens arbejdsmiljøproblemer. Det er her, arbejdsmiljøvejviseren kommer ind i billedet.

De vigtigste arbejdsmiljøproblemer

Vejviseren beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Den kan således være en god hjælp for institutionen, når den skal identificere sine egne arbejdsmiljøproblemer.

De seks vigtigste arbejdsmiljøproblemer i hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne vedrører:

• Ulykker
• Hudbelastninger
• Biologi
• Løft og arbejdsstillinger
• Psykisk arbejdsmiljø
• Indeklima.

Rækkefølgen er ikke prioriteret.

De vigtigste arbejdsprocesser

De fleste arbejdsmiljøproblemer opstår i forbindelse med bestemte arbejdsprocesser. Derfor er der særlig grund til at være opmærksom på disse arbejdsprocesser, når institutionens arbejdsmiljø skal kortlægges.

De arbejdsprocesser, der er omfattet af vejviseren, er:

• Ekstern transport ved indkøb og transport mellem brugere
• Løft og forflytning af brugere
• Genoptræning
• Medicingivning
• Omsorg
• Personlig pleje
• Rengøring hos brugere
• Arbejde under terræn
• Transport af brugere i kørestole mv.

Forslag til løsninger

Arbejdsmiljøvejviseren indeholder kun forslag til forebyggelse af de mest almindelige arbejdsmiljøproblemer.

Når man skal finde mere brancherettede løsninger på de forskellige problemer, kan de vejledninger, der er udgivet af det danske Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet (BSR 11) være en hjælp og inspiration. Der er en oversigt over disse vejledninger på side 26.

De vigtigste regler

Arbejdsmiljøvejviseren indeholder også en gennemgang af de vigtigste regler på de forskellige områder. Det skal bemærkes, at reglerne er omskrevet, så de er målrettet det område, som det enkelte afsnit drejer sig om.

På side 26 er der en oversigt over relevante regler og vejledninger.

Ulykker

Hvor opstår problemerne?

Der er tale om en ulykke, når en medarbejder kommer uventet og pludseligt til skade.

Når man vil forebygge ulykker, handler det om at kontrollere farekilder på arbejdspladsen og vurdere, om medarbejdere kan komme i kontakt med farekilderne, hvis der opstår en pludselig og uventet hændelse.

En ulykke er ofte et forløb af hændelser og kan være vanskelig at forudsige. Forebyggelsen skal derfor sikre, at medarbejdere ikke kan komme nær farekilderne. Hvis det ikke er muligt, må man sikre, at medarbejderne kender den risiko, de kan komme ud for, og at de er trænet og motiveret til at handle sikkert i jobbet.

På hjemmepleje- og døgninstitutionsområdet kan man udpege en række risikosituationer, som hovedparten af anmeldelserne knytter sig til:

• Når medarbejdere løfter og forflytter brugere, risikerer de akut lændehold (hekseskud) og overbelastning af skuldre og arme. Akut lændehold og overbelastning af skuldre og arme kan også opstå som følge af pludselige fysiske reaktioner fra brugerne, når de plejes og genoptrænes.
• Medarbejderne kan komme til at stikke sig på kanyler mv., når de giver brugere medicin, eller når der ikke er ryddet op på arbejdsstedet.
• Medarbejderne kan blive udsat for knytnæveslag fra aggressive og voldelige brugere i forbindelse med pleje og omsorg. Ved spisetræning forekommer også bid i medarbejdernes hænder.
• Medarbejderne risikerer akut lændehold og overbelastning af skuldre og arme i forbindelse med støvsugning.

Skaderne kan bl.a. ske, hvis arbejdsstedet er dårligt indrettet eller der er for mange møbler og arbejdsredskaber, som giver dårlige arbejdsstillinger.

• Ved arbejde på trappestiger risikerer medarbejderne at falde og komme til skade.
• Medarbejderne risikerer at få stød på defekte hjælpemidler og ledninger.
• Når der skal købes ind, eller når medarbejderne kører fra den ene bruger til den anden, er der risiko for trafikuheld. Ulykkerne opstår typisk ved fald på glatte veje eller når de stiger ud eller ind ad bilen.

Sådan finder I problemerne

Den ideelle forebyggelse af ulykker er at isolere farekilderne, så medarbejderne ikke kan komme i kontakt med dem. Det er imidlertid ikke altid muligt, så derfor må man undersøge, hvilke situationer der kan føre til, at medarbejderne udsættes for ulykkesrisiko.

I afsnittet om løft og arbejdsstillinger kan man finde hjælp til at identificere risikoen for akut lændehold. Og i afsnittet om psykisk arbejdsmiljø finder man hjælp til at identificere risikoen for ulykker som følge af vold fra brugerne.

Ud over disse problemer er det især følgende forhold, man skal vurdere, når man skal kortlægge risikoen for ulykker på arbejdspladsen:

• Er medarbejderne udsat for et højt arbejdstempo og stort tidspres?
• Er der problemer med ujævne og hullede veje, glatte trapper og gulve eller dårlig belysning på de adgangsveje, som medarbejderne skal bruge?
• Kan medarbejderne komme ud for ulykker med maskiner og elektriske installationer?
• Er der risiko for trafikuheld eller faldulykker, når medarbejderne bevæger sig fra et arbejdssted til et andet?
• Er der mange unge og nyuddannede medarbejdere?

Gode råd om forebyggelse

Ulykker er karakteriseret ved, at de opstår pludseligt og uventet. Lav derfor en analyse af sandsynligheden for, at en ulykke sker. Analysen skal laves i forhold til alle risikofyldte arbejdsprocesser. Gør også brug af følgende råd, når ulykker på arbejdspladsen skal forebygges:

Planlæg arbejdet ud fra en vurdering af den enkelte brugers tilstand, så medarbejderen så vidt muligt undgår "overraskelser" - fx at brugeren synker sammen i benene under påklædning eller bliver pludseligt og tilsyneladende umotiveret aggressiv over for medarbejderen.

Lav særlige procedurer for instruktion og oplæring af unge medarbejdere, fx praktikanter og nyuddannede samt for andre nyansatte medarbejdere. Lav eventuelt særlige regler for unge medarbejderes alenearbejde hos fysisk tunge eller psykisk syge og senile brugere.

Organiser arbejdet, så belastningerne i form af fx tunge løft og særligt belastende brugere fordeles jævnt blandt medarbejderne. Tag ved denne fordeling hensyn til den enkelte medarbejders forudsætninger.

Sørg for, at alle følger reglerne om indretning af arbejdspladsen, instruktion i arbejdet og brug af hjælpemidler. Det er også vigtigt, at arbejdspladsen overholder leverandørens anvisninger om vedligeholdelse og eftersyn af hjælpemidler.

Sørg for, at der ikke er defekte ledninger, installationer og hårde hvidevarer (inkl. støvsuger) i brugerens hjem. Undersøg også andre hjælpemidler, fx trappestiger, for defekter mv. Ved glatte gulve kan medarbejderen forsynes med skridhæmmende sko.

Vedligehold tjenestebiler efter en fast rutine, så der ikke er fejl og mangler ved fx bremser og styretøj. Medarbejderne skal have en god instruktion i brugen af bilerne, og de skal være øvede i at køre i glat føre.

Følg op på ulykker, der er sket. Interview medarbejderen, der er kommet til skade, og find fremgangsmåder, der hindrer, at ulykken gentager sig.

De vigtigste regler

Inden et arbejde påbegyndes, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte oplyses om de ulykkes- og sygdomsfarer, der kan være forbundet med arbejdet. Der skal også gives en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde og i at anvende de tekniske hjælpemidler, der skal benyttes under arbejdet. Dette gælder ikke mindst for nyansatte.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når arbejdet består i manuel transport, der indebærer fare for sikkerhed og sundhed.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. Et teknisk hjælpemiddel skal være egnet eller tilpasset det arbejde, der skal udføres.

Tekniske hjælpemidler skal efterses og vedligeholdes med jævne mellemrum. Fra leverandøren skal medfølge en grønlandsk/dansk brugsanvisning, der bl.a. skal indeholde oplysninger om vedligeholdelse og eventuelle eftersynsintervaller.

Faste arbejdssteder skal være indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal være tilstrækkelig plads til, at arbejdet kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Faste arbejdssteder skal holdes rene og ryddelige. Gulvbelægninger skal holdes i forsvarlig stand.

På skiftende arbejdssteder skal forholdene være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige i forhold til det arbejde, der skal udføres. Er det ikke muligt eller rimeligt at indrette arbejdsstedet forsvarligt, skal der træffes andre foranstaltninger, så arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde.

Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser af ulykker og tilløb hertil.

Hudbelastninger

Hvor opstår problemerne?

Rengøring og personlig pleje er almindeligt arbejde i hjemmeplejen og på visse institutioner for udviklingshæmmede. Hvis der arbejdes i længere perioder eller meget intensivt med vådt arbejde, stiger risikoen for at pådrage sig eksem.

Eksem er betændelse i huden, der skyldes direkte kontakt med vand, sæbe, rengøringsmidler og andre væsker. Håndeksem er det mest almindelige.

Hos enkelte medarbejdere kan eksemen være fremkaldt af særlige allergiske påvirkninger fra bl.a. nikkel, konserveringsmidler, parfumer og lægemidler, fx visse typer af antibiotika. Men eksem er som regel en følge af irritation af huden, og lidelsen kan normalt behandles og forebygges. Det er imidlertid ikke altid muligt med allergiske eksemer. Her kan det være nødvendigt for medarbejderen at skifte job og dermed undgå den skadelige allergiske påvirkning.

Personer med tør hud, astmaeksem og eksisterende hudallergi har en særlig øget risiko for at udvikle irritativt kontakteksem ved vådt arbejde. Derfor bør man være særligt opmærksom på forebyggende foranstaltninger hos sådanne sårbare personer.

Når man skal finde ud af, om medarbejderne udsættes for hudbelastninger, skal man rette opmærksomheden mod tre arbejdsprocesser. Det er typisk her, problemerne opstår, og her forebyggelsen skal sættes ind. De tre områder er:

Personlig pleje

• Vask og pleje af brugere
• Hyppig håndvask.

Rengøring i brugerens hjem

• Rengøring af toiletter eller baderum
• Opvask i hånden
• Almindelig rengøring
• Hyppig håndvask.

Medicingivning

• Håndtering af medicinske præparater som fx penicillin, streptomycin og klorpromazin.

Sådan finder I problemerne

Når man skal finde ud af, om medarbejderne udsættes for belastninger af huden, er det især følgende forhold, der skal vurderes:

• Kortlæg det våde arbejdes samlede varighed i løbet af en arbejdsdag. Når arbejdet forekommer sjældent eller sporadisk, er der sjældent problemer.
• Bruger medarbejderne rengøringsmidler, der er mærket "Lokalirriterende"?
• Har medarbejderne adgang til mild håndsæbe?
• Forsynes medarbejderne med egnede beskyttelseshandsker og hudcremer?

Hver enkelt medarbejder bør endvidere vurdere sin egen sårbarhed for eksem. Medarbejdere, som let får eksem eller lider af en allergisk hudsygdom, har særligt behov for forebyggende foranstaltninger.

Gode råd om forebyggelse

Der er tre nøglebegreber, når man skal forebygge hudbelastninger:

• Instruktion
• Udskiftning af farlige materialer
• Personlige værnemidler.

Instruktion

Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret og oplært, så de kan udføre deres arbejde forsvarligt. Vær sikker på, at de personlige værnemidler bruges og vedligeholdes korrekt, og at de virker efter hensigten.

Undgå at have hænderne i vand og at have våde hænder i længere tid. Brug tør rengøring og mikrofiberklude i stedet for våd rengøring, når det er praktisk muligt. Brug stofhandsker, da mikrofiberklude kan irritere huden.

Undgå direkte hudkontakt med medicinske præparater. Det gælder især i forbindelse med knusning af tabletter, fx når de skal blandes med mad.

Udskiftning af farlige materialer

Erstat faremærkede vaske- og desinfektionsmidler med mindre farlige midler, hvor det er muligt. Brug altid produkterne i den fortynding, som er angivet på emballagen.

Personlige værnemidler

Brug altid handsker af gummi eller plastic, når der arbejdes med vandige sæbe- og rengøringsmidler. Vær dog opmærksom på, at gummi indeholder allergifremkaldende stoffer, som kan give allergisk kontakteksem.

Brug altid bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne. Bomuldshandsker opsuger sved fra hænderne. Skift handskerne ud med passende mellemrum.

Brug aldrig utætte handsker - det er værre end ingen handsker. Smør hænderne med fugtighedscreme efter arbejdet. Cremen er med til at gendanne hudens naturlige fugtighed og smidighed.

Træf i øvrigt særlige foranstaltninger for medarbejdere, der let får eksem eller lider af en allergisk hudsygdom.

De vigtigste regler

Unødige kemiske påvirkninger skal undgås.

Der skal så vidt muligt bruges de mindst farlige produkter til enhver opgave.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning på grønlandsk/dansk for kemiske stoffer og materialer, der er farlige efter reglerne om stoffer og materialer. Brugsanvisningen skal være tilpasset den aktuelle brug på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens pligt at udarbejde brugsanvisningen, som bl.a. skal oplyse om anvendelse og sikkerhedsforskrifter.

Der skal benyttes egnede personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte er informeret om de farer, der er forbundet med arbejdet. De ansatte skal også oplæres og instrueres i nødvendigt omfang, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.

Biologi

Hvor opstår problemerne?

Når man arbejder tæt på andre mennesker, er man særligt udsat for at pådrage sig smitsomme sygdomme. I hjemmeplejen og i døgninstitutioner for voksne, hvor man deltager i plejen af brugere, er man særligt udsat for smitte fra ekskreter og sekreter som spyt, blod, urin og afføring. De fleste smitsomme sygdomme er ikke alvorlige, selv om de kan være nok så ubehagelige. Det er fx influenza, lettere diarré og forkølelse.

Der er dog enkelte smitsomme sygdomme, som kan være alvorlige eller give medarbejderen varige mén.

De steder i Grønland, hvor katte holdes som husdyr, kan gravide smittes med mikroorganismer, der giver risiko for abort, for tidlig fødsel eller alvorlige misdannelser af fostret. Toxoplasmose er en sådan sygdom. Den stammer normalt fra katte og overføres via katteurin og -afføring – fx ved at hænder med urin eller afføring kommer i berøring med munden.

Andre smitsomme sygdomme er Hepatitis A, Hepatitis B, Tuberkulose og HIV.

Hepatitis A smitter gennem fødevarer eller via afføring. Man risikerer at blive smittet ved fx bleskift og kontakt med forurenet vasketøj.

Hepatitis B smitter gennem blod og andre legemsvæsker fra smittede personer – fx hvis man bliver stukket af en forurenet kanyle eller andre skarpe genstande. Man kan også blive smittet ved tæt fysisk kontakt med smittede.

Tuberkulose er en alvorlig lungeinfektion og skyldes en bakterie, Mycobacterium tuberculosis. Tuberkulose er meget smitsom og spredes via luftbåren dråbesmitte fx. når patienter nyser, hoster eller udånder kraftigt, og ved laboratorieprocesser, hvor der arbejdes med bakterien eller celle- og vævsprøver fra inficerede patienter. Bakterien kan også spredes via støv fra f.eks. sengetøj anvendt af personer med smitsom tuberkulose.

Man risikerer udelukkende HIV-smitte, hvis man får smittefarligt materiale ind i sin krop, fx gennem stik med en blodforurenet kanyle eller blodkontakt med slimhinde eller skadet hud. Der kendes ingen danske eksempler på mennesker, som har fået HIV-infektion under udførelsen af deres arbejde.

Sådan finder I problemerne

En forudsætning for, at man kan forebygge smitte med alvorlige sygdomme, er, at man kender den aktuelle smittefare. I mange tilfælde kan brugeren oplyse, om han eller hun lider af smitsomme sygdomme.

Når man skal finde ud af, om der er smitterisiko på arbejdspladsen, er det især følgende forhold, man skal vurdere:

• Er der risiko for direkte kontakt med blod?
• Er der risiko for at komme i kontakt med ekskreter og sekreter fra brugere, fx afføring, urin eller spyt?
• Har medarbejderne kontakt med personer, der tilhører særlige risikogrupper eller lider af smittefarlige sygdomme?
• Arbejder gravide medarbejdere i hjem med katte?

Gode råd om forebyggelse

Sikre arbejdsrutiner, god hygiejne, teknisk forebyggelse samt vaccination er nøglebegreber, når man skal forebygge smitterisici.

Sikre arbejdsrutiner

Indfør arbejdsrutiner og -procedurer, der betyder, at medarbejderne får mindst mulig hud- og slimhindekontakt med spyt, urin, afføring, blod og andre ekskreter og sekreter fra mennesker. Brug fx stikfaste beholdere til kanyler.

Beholderne skal være bekvemt placeret og ikke overfyldte.

Det kan være nødvendigt at sørge for specialrengøring af meget beskidte hjem med katte. Endelig kan man sørge for, at gravide ikke arbejder i hjem med katte.

God hygiejne

Sørg for, at alle medarbejdere overholder almindelige hygiejniske forholdsregler:

Omhyggelig håndvask før spisning og rygning, efter toiletbesøg og bleskift samt ved arbejdstids ophør. Tør spild på arbejdsbord, gulv mv. op med det samme, og desinficer stedet, hvis der er spildt meget.

Rengør brugt bestik og service omhyggeligt efter brug. Det gælder især, når brugere og medarbejdere har fælles spisebestik mv.

Sørg for hygiejnisk og fornuftig omgang med vasketøj.

Undgå støv fra sengetøj anvendt af personer med smitsom tuberkulose.

Teknisk forebyggelse

Brug sikkert udstyr og instrumenter.

Brug effektive personlige værnemidler som fx åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, overtrækskittel og handsker i relevante situationer.

Vaccination mv.

Vaccination mod tuberkulose (BCG, Calmette) ikke længere er en del af det obligatoriske børnevaccinationsprogram. Derfor kan der for visse typer arbejde og ved omgang med brugere være forhøjet risiko for smitte.

Kontakt lægelig ekspertise ved det lokale sygehus eller Embedslægeinstitutionen i Grønland for at få en vurdering af, om der er behov for vaccination som supplement til den tekniske forebyggelse. 

De vigtigste regler

Ved kortlægningen af arbejdsmiljøet skal der særligt tages hensyn til, i hvilket omfang de ansatte bliver udsat for biologiske påvirkninger (herunder smittefare). Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så smitte fra biologiske agenser undgås.

Hvis det ikke er muligt at undgå risiko for smitte, skal der iværksættes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for ulykker eller sundhedsskader.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte har adgang til skriftlig instruktion.

Arbejdsgiveren skal endvidere afholde udgifterne til personlige værnemidler og eventuelle vaccinationer.

Løft og arbejdsstillinger

Hvor opstår problemerne?

Tungt arbejde kan give belastninger på bevægeapparatet (knogler, muskler, led og sener). Overbelastninger af bevægeapparatet kan give smerter i lænd, nakke, skuldre og arme. Når gravide udsættes for tungt løftearbejde og langvarigt stående og gående arbejde, er der øget risiko for at føde for tidligt og for, at barnets fødselsvægt er for lav.

Det belastende arbejde forekommer i forbindelse med hjælp til brugere. Der er tre arbejdsprocesser, man især skal rette opmærksomheden mod, når det handler om belastninger af bevægeapparatet. Det er typisk her problemerne opstår, og det er her, der skal forebygges. De tre områder er:

Personlig pleje og optræning

Tunge løft opstår typisk i forbindelse med løft og forflytning af brugere. Det kan fx være løft mellem stol, seng og toilet. Tunge løft opstår også i forbindelse med vask, påklædning og sengebadning. Her arbejder medarbejderne ofte i belastende arbejdsstillinger og med lange rækkeafstande. Det forværrer belastningerne ved de tunge løft.

Transport af kørestole mv.

I forbindelse med kørsel med kørestole, personløftere m.m. er der tunge løft.

Rengøring

Der er ofte tungt løftearbejde forbundet med rengøringsarbejde hos brugerne.

Sådan finder I problemerne

Der er tre overordnede spørgsmål, man kan stille på den enkelte arbejdsplads, når man vil vurdere, om der er belastninger i forbindelse med tunge løft:

• Er der plads nok til at arbejde i gode stillinger?
• Er det muligt at benytte korrekt løfteteknik?
• Er der plads til at bruge de tekniske hjælpemidler?

Herudover er der en række specifikke spørgsmål, man bør tænke på, når løftearbejdet skal vurderes:

• Hvor meget vejer byrden, og er den vanskelig at håndtere? Vurder det enkelte løft ved alle plejefunktioner, hvor kroppen eller dele af kroppen skal løftes eller flyttes.
• Er arbejdspladsen fornuftigt indrettet i forhold til arbejdsgange og arbejdsopgaver ved pleje, rengøring og omsorg?
• Er arbejdet tilrettelagt hensigtsmæssigt med hensyn til pleje og forflytning af brugerne? Er der taget højde for brugernes fysiske og psykiske helbredstilstand?
• Bruges der altid hjælpemidler?
• Passer hjælpemidlet til den enkelte bruger, som skal løftes eller forflyttes?
• Passer hjælpemidlerne til medarbejderen og den opgave, der skal løses?
• Er alle medarbejdere instrueret i korrekt brug af hjælpemidlerne?
• Er arbejdet mere besværligt på grund af gulvtæpper, ujævnheder i gulvet, dørtrin mv.?
• Holdes hjælpemidlerne godt ved lige?
• Kan medarbejderne veksle mellem tungt og let arbejde?

Gode råd om forebyggelse

Når man skal forebygge belastninger af bevægeapparatet som følge af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, er der fire nøglebegreber:

• Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen
• Instruktion
• Brug af tekniske hjælpemidler
• Tilrettelæggelse af arbejdet.

Indretning af arbejdspladsen

Når der indrettes bade- og soveværelser, er det vigtigt at tage højde for de arbejdsfunktioner, som medarbejderne skal udføre og de hjælpemidler, der skal bruges. Der skal være plads nok til hjælpemidlet i badeværelset, og medarbejderne skal kunne arbejde på begge sider af toilettet, håndvasken og brusebadet.

I soveværelset skal man kunne komme til at arbejde fra begge sider af sengen. På den ene side af sengen skal der være plads til hjælpemidler som kørestol, bækkenstol og mobillift eller loftsmonteret personløfter.

Instruktion

Sørg for en systematisk oplæring og instruktion af alle medarbejdere. Her kan det være fornuftigt at tilknytte en løfteinstruktør, som både er uddannet til at vurdere, hvilke hjælpemidler der egner sig til en opgave, og hvordan arbejdsstedet bedst indrettes. En løfteinstruktør kan i øvrigt instruere i gode arbejdsstillinger og korrekt brug af hjælpemidler.

Brug af tekniske hjælpemidler

Tilrettelæg arbejdet, så det tunge arbejde så vidt muligt undgås. Brug altid hjælpemidler til at løfte og forflytte brugere, der har behov for mere end let støtte.

Hjælpemidler som højderegulerbar seng, vendebræt og glidelagen kan også være nødvendige, når brugerne skal vendes og plejes. Husk, at hjælpemidlerne skal være godt vedligeholdte og passe til den aktuelle opgave.

Hjælpemidler er forskellige og kræver mere eller mindre plads. Ved anskaffelser af nye hjælpemidler bør man tage højde for, at der er plads til midlerne der, hvor de skal bruges.

Tilrettelæggelse af arbejdet

Tilrettelæg arbejdet, så belastningerne fordeles jævnt over arbejdstiden. Der bør så vidt muligt indgå aflastende opgaver - fx omsorg og samtale - i hver enkelt medarbejders arbejde.

Tag i hver enkelt plejefunktion stilling til, hvor mange medarbejdere der er behov for, når arbejdet skal udføres. Tilrettelæg arbejdet, så der er mulighed for fleksibilitet - fx indsættelse af to medarbejdere til en opgave, hvis det er hensigtsmæssigt.

Det er vigtigt at samordne brugernes ønsker og behov med hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø. Der kan fx være tale om modstand mod hjælpemidler i private hjem. Den slags konflikter kan ofte løses ved at motivere brugeren.

Gravide bør fra begyndelsen af fjerde måned kun løfte mindre byrder. Løft af byrder, der vejer mere end 10-12 kg, kan indebære en sundhedsmæssig risiko. Fra syvende måned bør gravide ikke løfte mere end 5-6 kg.

De vigtigste regler

Arbejdspladsen skal være rummelig. Det vil sige, at der skal være plads nok til, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, så alle arbejdsfunktioner, betjening, vedligeholdelse m.m. kan foregå sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Den ansatte skal have tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde.

Tunge løft og anden manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Det kan ske ved at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt og ved at bruge tekniske hjælpemidler.

Ved vurderingen af risikoen ved løft skal bl.a. følgende tages i betragtning: Hvor tungt er det enkelte løft? Hvor vanskeligt er løftet? Hvor mange løft foretager en ansat i løbet af en dag - og hvad er den samlede vægt? Hvor langt transporteres byrden? Hvordan er arbejdsstillingen, og på hvilket underlag sker løftet?

Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt. De skal altid bruges, når tunge løft indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

Man skal i videst muligt omfang undgå, at unge under 18 år løfter eller bærer mere end 12 kg.

Tekniske hjælpemidler skal så vidt muligt udformes, så de passer til de personer, der skal bruge dem.

Et teknisk hjælpemiddel skal være egnet eller tilpasset det arbejde, som det bruges til. Det skal være opstillet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og det skal holdes i forsvarlig stand.

Ved arbejde med løft eller anden manuel håndtering, som indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal den ansatte have passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler.

På skiftende arbejdssteder skal forholdene være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige i forhold til det arbejde, der skal udføres. Er det ikke muligt eller rimeligt at indrette arbejdsstedet forsvarligt, skal der træffes andre foranstaltninger, så arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde.

Gravide skal beskyttes mod farer, der er særligt alvorlige for dem. Farerne skal om muligt undgås ved hjælp af tekniske foranstaltninger eller gennem indretningen af arbejdsstedet. Hvis det ikke er muligt og rimeligt at afhjælpe farerne på denne måde, bør den gravides arbejde planlægges og tilrettelægges, så farerne undgås.

Psykisk

Hvor opstår problemerne?

Psykiske belastninger kan forekomme ved alle arbejdsprocesser. Erfaringer fra arbejdsmiljøarbejde på hjemmepleje- og døgninstitutionsområdet viser dog, at de fleste problemer typisk opstår i forbindelse med følgende arbejdssituationer:

• Ved stor arbejdsmængde kombineret med modstridende krav til medarbejderen
• Ved arbejde med mennesker, der har store helbredsmæssige, personlige eller sociale problemer
• Når der er samarbejdsvanskeligheder og uklarhed om rollefordelingen
• Når medarbejderne arbejder med voldelige og aggressive brugere
• Når medarbejderne arbejder alene og isoleret fra kolleger
• Når der arbejdes på skiftehold.

For den enkelte kan psykiske belastninger på arbejdet betyde træthed, hovedpine, manglende energi, søvnbesvær, angst mv. Hvis man udsættes for belastninger over længere tid, kan det føre til psykisk træthed, kronisk stress, udbrændthed, depression, mavesår og hjerte-karlidelser.

For arbejdspladsen betyder det ofte forhøjet sygefravær, hyppige udskiftninger blandt medarbejderne, manglende kollegial opbakning, konflikter og uengagerede medarbejdere.

Sådan finder I problemerne

Når I skal finde ud af omfanget af psykiske problemer på arbejdspladsen, skal I især vurdere følgende forhold:

Stor arbejdsmængde mv.

• Skal medarbejderne udføre både planlagte og uforudsete arbejdsopgaver?
• Arbejder medarbejderne derfor ofte under tidspres?
• Er tidspres med til at fremprovokere vold eller trusler om vold fra brugerne?
• Kræver arbejdet, at medarbejderne både skal yde intensiv omsorg og være hurtigt færdige?
• Betyder tidspres, at medarbejderne glemmer arbejdet hos nogle brugere?

Brugere med særlige problemer

• Skal medarbejderne konstant indleve og engagere sig i brugernes helbredsmæssige, sociale eller personlige problemer?
• Stemmer medarbejdernes opfattelse af brugernes behov for hjælp og omsorg overens med de faktiske muligheder for at yde dette?
• Har medarbejderne ændret holdning til deres arbejde fra at være engagerede til at være ligeglade?

Samarbejde og uklarhed om roller

• Er der opstillet en klar målsætning for arbejdet?
• Er de forskellige arbejdsfunktioner klart afgrænsede?
• Er der klare retningslinjer for den enkeltes og faggruppernes ansvar og kompetence?
• Får medarbejderne den relevante information?
• Overholdes de instrukser, der gives for arbejdet?
• Respekterer og overholder alle de kollektivt trufne beslutninger?

Voldelige og aggressive brugere

• Udsættes medarbejderne for vold eller trusler i bestemte situationer? Det kan fx være ved personlig pleje.
• Er det bestemte medarbejdere, der er udsat for vold?
• Arbejder medarbejderne alene med brugere, der kan være voldelige?
• Ved medarbejderne nok om konfliktløsning og fastholdelsesteknikker?
• Er sammensætningen af beboere på en institution årsagen til voldstruslerne?
• Er medarbejderne udsat for sexchikane?

Alenearbejde

• Har medarbejderne mulighed for at tale med kolleger om brugernes personlige, sociale og helbredsmæssige problemer?

Skifteholdsarbejde

• Hvordan er skiftene indrettet? Roteres der med uret, fra dag til aften til nat - eller mod uret, fra aften til dag til nat?
• Er der natarbejde forbundet med skifteholdsarbejdet?
• Har medarbejderne mulighed for at indhente søvnunderskud (lang friperiode) efter en periode med natarbejde?
• Er der mulighed for afveksling eller korte pauser under natarbejdet?
• Er skiftende vagter planlagt og varslet i god tid?
• Er der ofte uvarslede vagter, fx i forbindelse med sygefravær?

Gode råd om forebyggelse

Psykiske belastninger forebygges bedst i en kombination af flere forskellige løsninger, afhængigt af problemernes karakter.

Overordnet er det vigtigt at slå fast, at den enkelte medarbejders faglige og personlige kvalifikationer altid skal svare til det arbejde, vedkommende skal udføre. Det er derfor vigtigt at sikre en løbende efter- og videreuddannelse, som svarer til den enkeltes behov.

Stor arbejdsmængde mv.

Sørg for, at medarbejderne både kan udføre det planlagte arbejde og de uforudsete opgaver på en forsvarlig måde. Stil ikke krav, der er modsætningsfyldte.

Giv medarbejderne indflydelse på planlægningen af arbejdet. Opstil klare retningslinjer for prioritering af opgaverne. Giv medarbejderne et grundigt kendskab til serviceniveauet for deres arbejde.

Vær hele tiden opmærksom på forholdet mellem arbejdsmængde, ressourcerne til at udføre arbejdet og det serviceniveau, man ønsker opretholdt. Tilpas forholdet, når der sker ændringer i behovet hos brugerne, eller hvis der kommer flere brugere. Giv også medarbejderne indflydelse på dette område.

Sørg for, at medarbejdere, der arbejder med mennesker med særligt tunge problemer, tilbydes supervision. Her bør der lægges vægt på både faglig og personlig rådgivning af medarbejderen.

Samarbejde og uklarhed om roller

Belastninger i forbindelse med samarbejdsvanskeligheder og uklar rollefordeling forebygges bedst gennem information samt træning i formidling og mødeafvikling. Der kan også være behov for træning i intern konfliktløsning.

Sørg for, at der er klare retningslinjer og mål for løsning af arbejdsopgaverne.

Sørg for, at både enkeltpersoners og faggruppers ansvar og kompetence er veldefineret og kendt af alle.

Vold og alenearbejde

Afklar, hvad der forstås ved vold, og registrer alle voldsepisoder.

Vurder, hvor stor risikoen er for, at medarbejdere udsættes for vold.

Opstil klare retningslinjer for alenearbejde eller for mindstebemanding på en opgave.

Installer alarmsystemer, hvis det er nødvendigt. Og sørg for, at de er lettilgængelige og effektive.

Lav flugtveje og indret arbejdspladsen, så den er overskuelig for både medarbejdere og brugere.

Tilbyd eventuelt medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og konfliktløsning.

Drøft alle episoder med det mål at klarlægge, hvad der er sket. Find ud af, hvad der kan gøres for at undgå fremtidige voldsepisoder. Gør følgevirkningerne af en voldsepisode så små som muligt, fx ved at yde den berørte medarbejder psykisk førstehjælp.

Inddrag medarbejderne i valget af løsninger, så de får et grundigt kendskab til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at fjerne eller begrænse problemerne.

Skifteholdsarbejde

Sørg for, at medarbejderne har så få natskift i træk som muligt. Det anbefales, at man højst har tre nattevagter i træk. Lad skiftene rotere fra dag til aften til nat. Tag hensyn til den enkelte medarbejder, når arbejdstiden tilrettelægges.

Planlæg de skiftende vagter i god tid, så medarbejderne har mulighed for at planlægge deres fritid.

De vigtigste regler

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når man vurderer, om det er tilfældet, skal man inddrage alle de forhold, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den psykiske sundhed enten hver for sig eller sammen med andre faktorer.

Arbejdstilsynet kan kræve, at der gennemføres særlige foranstaltninger ved arbejde, som virker psykisk skadeligt eller belastende på kort eller langt sigt.

Ved arbejdets udførelse skal man tage hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og individuelle forudsætninger.

Det skal tilstræbes, at isoleret arbejdet undgås eller begrænses, hvis der er risiko for psykisk helbredsforringelse. Heller ikke arbejdstempoet må medføre risiko for psykisk helbredsforringelse.

Hvis alenearbejde er forbundet med særlig fare, skal faren imødegås. Er det ikke muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.

Faste arbejdssteder skal indrettes, så de er fuldt ud forsvarlige i forhold til den ansattes sikkerhed og sundhed. Når man vurderer, om dette er tilfældet, skal man inddrage alle de forhold, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den psykiske sundhed enten hver for sig eller sammen med andre faktorer.

Skiftende arbejdssteder skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til det arbejde, der skal udføres. Hvor dette ikke er muligt eller rimeligt, skal der træffes andre forholdsregler, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

Indeklima

Hvor opstår problemerne?

Ved indeklimaproblemer er det selve arbejdsstedet, der opfattes som "sygt". Men selv om det er bygningerne eller lokalernes indretning og brug, der er noget i vejen med, er det de medarbejdere, der opholder sig i lokalerne, der føler sig generede eller syge. Man kan således se, at medarbejdernes symptomer bliver mindre og forsvinder gradvist, når de har forladt bygningen.

Indeklimasyge ses ofte som en kombination af et eller flere af følgende symptomer:

• Irritation i øjne, næse eller svælg (slimhindeirritation)
• Irritation af huden
• Hovedpine eller tunghedsfornemmelse i hovedet
• Unaturlig træthed eller koncentrationsbesvær
• Kvalme og svimmelhed.

Hertil kommer forskellige sygdomme, som kan have relation til eller blive forværret af indeklimaet.

Man møder især indeklimaproblemer i bygninger, der er meget tætte og har en dårlig ventilation. Her kan der blive meget varmt, luften bliver ikke fornyet, og der kan være meget støv og et stort indhold af flygtige stoffer i luften.

Luften kan bl.a. være forurenet af afgasninger og støv fra byggematerialer og møbler. Der kan også være problemer, når mange mennesker opholder sig i samme rum i længere perioder.

Desuden kan der være problemer på grund af dårlig rengøring.

Indeklimaproblemer er normalt ikke knyttet til særlige arbejdsområder, men opstår især i følgende situationer:

• Når bygningerne er isolerede, tætte og varme, eventuelt i kombination med stort solindfald på tag, ydervægge og vinduer.
• Hvis bygningerne gennem længere tid har været dårligt vedligeholdt, og hvor der optræder fugtskader og dannelse af råd og mug.
• Hvor der er mange mennesker i lokalerne og dårlig ventilation.
• Når der er nyistandsatte - fx nymalede og nyfugede - lokaler. Maling og fugemasse afgiver flygtige gasser i en periode.
• I hjemmeplejen kan problemerne hænge sammen med, at der skal arbejdes under særligt snavsede og uhygiejniske forhold og med stærke lugtgener fra f. eks. kæledyr.

Sådan finder I problemerne

Ofte kræver det omfattende målinger at finde årsagen til et dårligt indeklima, og det kan kræve mange ressourcer. Når man får en klage over indeklimaet, anbefales det at foretage en trinvis undersøgelse. Undersøgelsestypen er mere udførligt beskrevet i Arbejdsmiljøfondets håndbog "Måling og vurdering af indeklimaet".

Begynd med at lave to enkle undersøgelser:

• Find ud af, om medarbejderne kender mulighederne for at regulere indeklimaet. Det kan fx ske ved at placere lyset korrekt, og ved at lufte ud og regulere temperaturen.
• Undersøg, om driftsforholdene er normale. Fx om varmereguleringen og ventilationen fungerer og om eventuelle filtre er rene.

Derefter kan man se på nogle af de ting, som ofte er årsag til indeklimaproblemer. De fleste kan vurderes umiddelbart. Andre skal måles, men er nemme at måle.

Typiske årsager til indeklimaproblemer er:

• Snavs, tobaksrøg eller flygtige gasser. Rengøringsstandarden er bestemmende for mængden af støv.
• Høj eller varierende lufttemperatur.
• Højt alment belysningsniveau.
• Allergifremkaldende støv. Af og til skal man være opmærksom på forekomsten af biologisk støv. Det kan fx være dyreskæl og -hår, der optræder i særligt beskidte hjem med kæledyr, fx katte, og husstøvmider, der optræder i brugeres sengemiljø og -tøj.
• Høj kuldioxidkoncentration.
• Særligt ubehagelige lugte.
• Fugtpletter og skimmelsvamp.

Gode råd om forebyggelse

Dårligt indeklima kan forebygges på flere måder. Det er årsagen til problemet, der bestemmer, hvilken forebyggelse der skal bruges. Da der tit er tale om flere årsager, kræver en effektiv forebyggelse ofte, at man kombinerer flere løsninger.

Varme, kulde og træk

Tilpas påklædningen til temperaturen og den fysiske aktivitet, der følger med arbejdet. Skærm af for solindfald og sørg for udluftning og tilførsel af frisk luft.

Sørg for, at varme- og ventilationsanlæg tjekkes jævnligt, og at fejl udbedres.

Isoler lokalet og udskift dårlige vinduer med energiruder. Lav vindfang ved døre til det fri.

Sørg for, at det er muligt at regulere varme- og ventilationsanlæg bedre.

Støj

Placer støjkilder i særskilte lokaler, så de ikke generer unødigt. Lav eventuelt støjdæmpende foranstaltninger.

Dårlig luft

Fjern eller reducer kendte forureningskilder. Sørg for systematiske og regelmæssige udluftninger. Installer eventuelt mekanisk ventilation, eller gør den eksisterende ventilation effektiv.

Lav en rygepolitik, der tager hensyn til ikke-rygere. Indret eventuelt særskilte rygelokaler jfr. Landstingsforordning nr. 4 om tobak og sikring af røgfrie miljøer.

Afpas personbelastningen efter lokalets størrelse og mulighederne for ventilation.

Støv

Sørg for god rengøring og vedligeholdelse. Afpas metoden og hyppigheden efter indretningen, overfladernes beskaffenhed og efter, hvor meget lokalerne bruges.

Vælg rengøringsvenlige materialer og inventar.

Sørg for, at meget snavsede hjem rengøres og desinficeres for utøj, før medarbejdere begynder at arbejde der. Dette er en specialopgave.

Medarbejdere med allergi over for husstøvmider og dyr skal være særligt forsigtige, når de arbejder med snavset sengetøj og andre forurenede tekstiler. Tag eventuelt særlige forholdsregler.

Fugt og mikroorganismer

Find og fjern årsagen til fugtdannelse i lokalet og udskift kraftigt fugtskadet materiale.

De vigtigste regler

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det vil sige, at man så vidt muligt skal undgå unødvendig påvirkning fra støj, stoffer og materialer, ildelugt mv. fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne.

Arbejdsrum skal være forsvarligt isoleret mod fugt, kulde, varme, støj og vibrationer, som kommer udefra eller fra andre rum. Temperaturen skal passe til mennesker (ca. 20-22°C), og der må ikke være generende temperaturforskelle.

Arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Kan det ikke ske gennem vinduer, døre, ventiler o.l. til det fri, skal der indrettes mekanisk ventilation, der giver tilstrækkelig tilførsel af frisk luft af passende temperatur og fugtighed.

Ventilationsanlæg skal være velfungerende. Anlægget skal være indrettet og placeret, så støj og trækgener undgås. Lufthastigheden i opholdszonen bør højst være 0,15 m/sek. Anlægget skal holdes i funktionsdygtig stand, holdes forsvarligt rent og kontrolleres jævnligt.

Vægge, gulve, lofter og andre overflader i rummet må ikke afgive dampe eller støv. Overfladerne i arbejdsrummet må heller ikke give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger.

Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt, så forholdene altid er sundhedsmæssigt forsvarlige. Der skal gøres rent på en måde, der sikrer, at skadelig forurening ikke spredes. Der må ikke anvendes rengøringsmidler eller -metoder, som kan forringe de sundhedsmæssige forhold i øvrigt på arbejdsstedet.

På skiftende arbejdssteder skal forholdene være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige i forhold til det arbejde, der skal udføres. Hvis dette ikke er muligt eller rimeligt, skal der træffes andre foranstaltninger, så arbejdet kan udføres på en forsvarlig måde.

Flere informationer

Regler og vejledninger

• Bekendtgørelse 1048 af 26. oktober 2005 af lov om arbejdsmiljø i Grønland.
• Bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni for Grønland om arbejdets udførelse.
• Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986 for Grønland om stoffer og materialer.
• Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006 om hvileperiode og fridøgn i Grønland.
• Bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986 for Grønland om tekniske hjælpemidler.
• Bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986 for Grønland om arbejdsstedets indretning.
• Bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986 for Grønland om anmeldelse af arbejdsskader.
• Bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland

Følgende informationsmaterialer findes på dansk:

Hudbelastninger

• Arbejde med stoffer og materialer. At-vejledning C.1.3.
• Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.11.
• Rengøring i hjemmeplejen. BSR 11-vejledning.
• Til dig der gør rent – om rengøring i hjemmeplejen. BSR 11-vejledning.
• Forebyggelse af kontakteksem. Sundhedsstyrelsen. 1998.

Biologi

• AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. At-vejledning C.0.14.

Løft og arbejdsstillinger

• Gravide og ammendes arbejdsmiljø. At-vejledning A.1.8.
• Inventar på faste arbejdssteder. At-meddelelse nr. 1.01.14.
• Løft, træk og skub. At-vejledning D.3.1.
• Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. At-meddelelse nr. 4.05.3.
• Gi’ rygskaderne det røde kort – vejledning om handlingsplanen om personløft. BSR 11-vejledning.
• Gør løft let - personløft på handicapinstitutioner. BSR 11-vejledning.
• Gør løft let - personløft på ældreområdet.
• BSR 11-vejledning.
• Personløft. BSR 11-vejledning.
• Løfteinstruktører. BSR 11-vejledning.
• Rengøring i hjemmeplejen. BSR 11-vejledning.
• Tjenestebiler i hjemmeplejen. BSR 11-vejledning.

Psykisk

• Psykisk træthed. At-meddelelse nr. 4.08.2.
• Stress. At-meddelelse nr. 4.08.3.
• Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. At-meddelelse nr. 4.08.4.
• Katalog over informationsmaterialer om psykisk arbejdsmiljø. 1998.
• Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. 2004.
• Det sunde arbejdsliv. Psykosociale arbejdsmiljøproblemer inden for social- og sundhedsvæsenet. BSR 11-vejledning.
• Vold og trusler om vold. BSR 11-vejledning.

Indeklima

• Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.12.
• Ventilation på faste arbejdssteder. At-vejledning A.1.1.
• Indeklima. At-vejledning A.1.2.
• Vurdering af indeklimaproblemer i arbejdsmiljøet. Kompendium. 1986.
• Måling og vurdering af indeklimaet – en håndbog for sikkerhedsorganisationen og BST. Arbejdsmiljøfondet. 1997.
• Sikkerhedsorganisationens arbejde med indeklima. BSR 11-vejledning.

Andre informationsmaterialer

• Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Bygge- og Boligstyrelsen, Socialministeriet, Arbejdstilsynet m.fl. Forlaget Kommuneinformation. 1997. Fås på telefon +45 33 11 38 00.

Materialer fra Arbejdstilsynet fås hos At-salg på telefon +45 70 12 12 88 eller ved henvendelse til Arbejdstilsynet i Grønland, Postboks 202, 3900 Nuuk telefon 32 15 92