At-vejledningen oplyser om de særlige regler, der gælder for organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder organisering af arbejdet på en bygge- og anlægsplads.
Arbejdsgiveren og de ansatte i en virksomhed kan indgå en aftale om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en anden måde, end det er beskrevet i denne vejledning. Muligheden herfor er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets vejledning om aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde (1).
1. Midlertidige og skiftende arbejdssteder
Midlertidige og skiftende arbejdssteder er arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted. Reglerne om midlertidige og skiftende arbejdssteder gælder, uanset om arbejdet foregår på en anden virksomheds område, på en byggeplads, hos private, på veje og andre udearealer eller under transport, og uanset om arbejdet har en midlertidig eller en mere permanent karakter.
Ved arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal sikkerhedsarbejdet organiseres på det pågældende arbejdssted, hvis den enkelte arbejdsgiver har fem eller flere ansatte på arbejdsstedet, og hvis arbejdet foregår i en periode af en vis varighed - mindst 14 dage.
Arbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder er fx reparations- og vedligeholdelsesarbejde, arbejde i politi-, brand- og redningsvæsen, transportarbejde, renovation, vinduespolering, tilsynsarbejde, rengøring, hjemmehjælp, vagttjeneste, arbejde med varme-, vand- og elforsyning samt bygge- og anlægsarbejde. Reglerne gælder også for fx repræsentanter og sundhedsplejersker, der er ansat i virksomheden, men arbejder uden for dens faste arbejdssted.
2. Sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden
Ansatte på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal medregnes ved opgørelsen af, om der skal oprettes sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden. Der skal således oprettes en sikkerhedsorganisation i virksomheden, hvis der er ti eller flere ansatte – inkl. de udearbejdende (2).
Ansatte på midlertidige og skiftende arbejdssteder skal ikke medregnes, hvis de udelukkende er antaget til at udføre et bestemt bygge- og anlægsarbejde på et midlertidigt eller skiftende arbejdssted uden for virksomhedens faste arbejdssted.
At man er ansat til det pågældende arbejde betyder, at der er tale om en midlertidig ansættelse, der ophører, når arbejdet er færdigt.
3. Sikkerhedsgruppe på det enkelte arbejdssted
Sikkerhedsorganisationen på det enkelte arbejdssted skal bestå af mindst én sikkerhedsgruppe, der skal varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet på arbejdsstedet. Om det er nødvendigt at oprette mere end én sikkerhedsgruppe, afhænger af, hvordan arbejdet er organiseret.
Sikkerhedsgrupper på midlertidige og skiftende arbejdssteder indgår ikke i sikkerhedsudvalget på hjemmevirksomheden. Reglen gælder, uanset hvor mange der i øvrigt er ansat i virksomheden, ligesom det er uden betydning, at de udearbejdende samtidig er dækket af en sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden.
Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt de udearbejdende til at indgå i sikkerhedsgruppen sammen med arbejdslederen på stedet.
Ved bygge- og anlægsarbejde kan det være nødvendigt, at en arbejdsleder indgår i flere sikkerhedsgrupper. Baggrunden er, at sjakbajser og akkordholdere, der er beskæftiget på den enkelte bygge- eller anlægsplads, normalt ikke opfylder de betingelser, der stilles, for at man anses som arbejdsleder (3).
4. Sikkerhedsgruppens opgaver på det midlertidige arbejdssted
Sikkerhedsgruppen skal arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på det område, som gruppen dækker (3). Sikkerhedsgruppen skal løbende iagttage sikkerheden og sundheden for at forhindre, at der opstår problemer, og skal deltage i sikkerhedsmøder, der indkaldes af bygherren (5). Her skal sikkerhedsgruppen samarbejde med bl.a. bygherren og medvirke til at ajourføre planen for sikkerhed og sundhed. Det hører til sikkerhedsgruppens arbejde at forberede sig til og følge op på sikkerhedsmøderne.
Sikkerhedsgruppen på det midlertidige eller skiftende arbejdssted og sikkerhedsorganisationen i hjemmevirksomheden skal samarbejde om at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer. Samarbejdet vil bl.a. handle om indkøb af stoffer og materialer, anskaffelse af maskiner og udstyr, tilpasning af arbejdspladsvurderingen til det konkrete arbejde samt opsamling af erfaringer til brug for kommende byggeprojekter.
5. Sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden
Ansatte, der er beskæftiget på midlertidige og skiftende arbejdssteder, skal være omfattet af en sikkerhedsgruppe på virksomhedens faste arbejdssted. Reglen gælder ikke for ansatte, der udelukkende er antaget til et bestemt bygge- og anlægsarbejde.
Udearbejdende ansatte vil ofte have tilhørsforhold til en bestemt afdeling i hjemmevirksomheden. Det gælder fx for reparatører fra en reparationsafdeling og montører fra en afdeling for opstilling og montage, ligesom politi-, brand- og redningsfolk hører til på en bestemt station.
I disse tilfælde dækkes de udearbejdende af sikkerhedsgruppen for den pågældende afdeling i hjemmevirksomheden. De udearbejdende har valgret og er valgbare til sikkerhedsgruppen i hjemmevirksomheden og må sikres adgang til at stemme og stille op til valget.
Hvis de udearbejdende ikke er dækket af en eksisterende sikkerhedsgruppe i hjemmevirksomheden, skal der oprettes en gruppe specielt for de udearbejdende. I så fald er det kun de udearbejdende, der kan stemme og vælges til sikkerhedsgruppen.
Det anbefales, at der oprettes en sikkerhedsgruppe specielt for de ansatte med skiftende arbejde, hvis deres arbejde adskiller sig væsentligt fra det arbejde, der ellers foregår i virksomheden. Det arbejde, som sælgere udfører, vil fx ofte adskille sig væsentligt fra det arbejde, der udføres i hjemmevirksomheden, der fx kan domineres af produktion og kontorarbejde.
Der kan oprettes flere sikkerhedsgrupper, hvis udearbejdets organisering gør det naturligt. Fordelingen og antallet af sikkerhedsgrupper skal tilpasses arbejdets organisering og den arbejdsmæssige udvikling. Der skal normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hver arbejdsleder, også når det drejer sig om hjemmehjælpere. Det samme vil ofte være tilfældet for rengøringsarbejde.
6. Sikkerhedsudvalg på midlertidige arbejdssteder
Ved bygge- og anlægsarbejde på midlertidige arbejdssteder skal der oprettes et sikkerhedsudvalg på det midlertidige arbejdssted, når den enkelte arbejdsgiver har 20 eller flere ansatte beskæftiget i et tidsrum på mindst fire uger. Alle arbejdsgiverens ansatte på det midlertidige arbejdssted skal medregnes, når det skal vurderes, om der skal oprettes et sikkerhedsudvalg. Det gælder, uanset om de ansatte er antaget til et bestemt stykke arbejde eller er mere fast knyttet til virksomheden.
Sikkerhedsudvalget opbygges på samme måde som i hjemmevirksomheden (4). Sikkerhedsudvalget består således af repræsentanter for sikkerhedsgrupperne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren/virksomhedslederen eller en repræsentant for arbejdsgiveren, der kan handle på ledelsens vegne på det midlertidige arbejdssted.
På arbejdssteder, hvor der er oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, består sikkerhedsudvalget af gruppens/gruppernes medlemmer samt af formanden. En arbejdsleder, der i forvejen sidder i en sikkerhedsgruppe, kan udpeges som formand af arbejdsgiveren. I så fald består udvalget af henholdsvis to eller fire medlemmer.
På arbejdssteder, hvor der er flere end to sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne to repræsentanter mellem sig til sikkerhedsudvalget. Arbejdslederne vælger ligeledes to repræsentanter mellem sig til sikkerhedsudvalget. Arbejdsgiveren eller dennes ansvarlige repræsentant er formand.
Det er kun medlemmer af sikkerhedsgrupperne for den enkelte arbejdsgivers ansatte på det midlertidige arbejdssted, der har valgret og er valgbare til sikkerhedsudvalget.
7. Sikkerhedsmøder og sikkerhedsråd
På bygge- og anlægspladser skal bygherren sørge for, at der afholdes sikkerhedsmøder, når der er to eller flere arbejdsgivere, der beskæftiger flere end ti personer samtidig på det samme arbejdssted. Formålet med sikkerhedsmøderne - der afholdes på arbejdsstedet - er at koordinere de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde.
8. Samarbejde mellem flere arbejdsgivere på samme arbejdssted
Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere og andre på samme arbejdssted er et supplement til det sikkerhedsarbejde, der skal foregå i den enkelte virksomhed. Reglerne skal være med til at sikre, at alle på en arbejdsplads yder det maksimale for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, uanset om man er arbejdsgiver, arbejdsleder eller ansat, og uanset hvilken virksomhed man er ansat i. Reglerne omfatter ikke alene sikkerhedsorganisationerne men alle, der er ansat på arbejdsstedet.
Reglerne om samarbejde mellem flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, gælder også for selvstændige uden ansatte.
Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle ansatte på arbejdsstedet, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold. Det kan være nødvendigt at udarbejde retningslinjer, der kan forhindre, at der opstår misforståelser. Hvis samarbejdet på alle niveauer skal fungere effektivt, er det vigtigt, at retningslinjerne er gjort synlige for alle ansatte.
Det vil ligeledes være nødvendigt at involvere sikkerhedsorganisationerne i samarbejdet.
Arbejdsgiverne skal oplyse hinanden om de risici, der er forbundet med den enkelte arbejdsgivers arbejdsopgaver på arbejdsstedet. Formålet er at sikre, at en arbejdsgiver, der ikke udfører det pågældende arbejde, kan træffe forholdsregler i forhold til sine egne ansatte, når han har fået oplysning om de problemer, der er. Den enkelte arbejdsgiver har pligt til at videregive oplysningerne til sine ansatte.
Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for deres eget arbejde, og de regler, der er udarbejdet i samarbejde mellem de forskellige arbejdsgivere. Formålet er at sikre, at alle arbejdsfunktioner på arbejdsstedet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Alle ansatte og arbejdsgivere, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Herudover skal de rette sig efter de regler for sikkerhed og sundhed, der gælder på den virksomhed, hvor de skal arbejde.
Jens Jensen
Læs Arbejdstilsynets vejledninger
At-vejledning GL.6.1 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
At-vejledning GL.6.2 Sikkerhedsgruppe og sikkerhedsrepræsentanter
At-vejledning GL.6.3 Sikkerhedsudvalg
At-vejledning GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Hent pdf
At-vejledning GL.6.4 som pdf