Accept af cookies fra at.gl

At.gl benytter cookies til flere formål - fx. til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Asbesti

At-ilitsersuut GL.3.1
Februar 2010 

Ilitsersuut una paasissutissiivoq suliani iluarsaassinerni, aserfallattaaliinerni aamma asbestimik aamma atortunik asbestitalinnik piianerni malittarisassanik.

1. Aallaqqaasiut

1.1. Asbestip peqqissutsimut ulorianaatai

Asbesti tassaavoq mineralet naliginnaasumik saqqumisut, upaguatut aggorneqarsinnaasut. Asbestimik aamma atortunik asbestitalinnik suliaqarnermi pujoralak pinngorsinnaavoq. Pujoralak imaqarpoq ipaguanik amitsuararsuarnik meqqutaasanik. Asbestip qanoq ittuunera pissutigalugu ipaguat qullorneqarsinnaapput takinermikkut taamalu 3 mikrometerimit aminneeranngorsinnaallutik ( 1 mikrometerip assigaa 1/1000 millemeter). Silissutsip 3 mikrometer ataakkaagangu, ipaguat puanni sangujoraaffinnut nerukinnerpaanulluunniit pulaaralersinnaapput. Ipaguat ”najuussorneqarsinnaalersarput”. Pujoralak taanna ima mikitigaaq isaannarmik takuneqarsinnaanani.

Asbestip ipaguaanik najuussuineq nappaatinik makkuninnga kinguneqarsinnaavoq: 

  • Asbesteqalerneq, puatsigut nappaateqalerneq. Ilisarnaatai tassaapput anerterisalerneq, assoroortilluni ajornerulersartoq. Nappaat ajornerulersinnaavoq naak asbestip ipaguaanik sunnerneqarneq unereeraluartoq. Nappaat naliginnaasumik saqqummersarpoq asbestimik sunnerneqarnermiit ukiut 10-20 –t qaangiunnerisigut.
  • Puatsigut kræfte, naliginnaasumik saqqummersarpoq asbestimik sunnerneqarnermiit ukiut 10-30 –t qaangiunnerisigut.
  • Puaat ameraasaatigut kræfte, naliginnaasumik saqqummersarpoq asbestimik sunnerneqarnermiit ukiut 15-50-t qaangiunnerisigut.
  • Puaat ameraasaata issutsinnera (pleura plaqes). Issutsittoornerit taamaattut pinngorsinnaapput allanik patsiseqartunik aammalu amerlanertigut takussutissaqartaratik.

Qaqutigooraluartumik nassatigut aamma inalukkatigut kræftimik nappaateqalertoqarsinnaavoq asbestimik sunnerneqarsimagaanni.

Asbestip aamma pujortarnerup  immini sunniuttarneri assut sakkortuninngortittarpai aamma puatsigut kræfteqalernissaq annertuumik ulorianaateqartilersarpaa.

1.2. Asbest sumiittarpa?

Asbest ikumasinnaanngimmat 900 oC-lu angullugu kissassuseq akiorsinnaallugu, atorneqartarpoq sakkortusaatitut, oqorsaatitut aaamma  ikuallannaveersaatitut aammalu sanaartornermi atortuni atortutut amerlasuuni atorneqartarluni. Asbest nassaassaavoq iigassani, qilaassani aamma qaliassani aamma natissani aammalu immikkut ittuni atortussiani soorlu silaannarissarfiit aqqutaanni asbestitalinni, erngup aqqutaanni roojorini asbestitalinnik cementini, milluaatini aamma manissaanermik atorluni.

Asbesti roojorinut oqorsaatitut, immertakkanut, uunnaavinnut, silaannarissarfiit aqqutaannut, uunnaaviit matuinut ussissaatitut aamma peqingasut katinerinut atorneqartarsimavoq. Ussissaatissiaq amerlanertigut sananeqartarpoq kiselgur asbestimik akullugu kisianni aamma ussissaat asbestiinnavimmik sanaaq nassaassaasarpoq.

1972-mi Danmarkimi asbesti imaluunniit nioqqutissiat asbestitallit, kiammut oqarsaatitut-, nipaallisaatitut aamma isugutammut oqorsaatitut atornissaat inerteqqutaalerpoq.

1980-mi asbestip atorneqarnissaa Danmarkimi inerteqqutaalerpoq, taamaallaat cementimik atortussiat asbestitallit pinnagit, soorlu qaliani qallersuutit, tagiuttakkatut qalliutitut, ussissaatitut atortussiatut, ikkuffiit qinnerinut aamma kallerup innerata aqqutaanut allanngortiterutitut.

1986-mi asbestip atorneqarneranut Danmarkimi inerteqqut sukaterneqarpoq. Taamaallaallu sanioqqutsisoqarsinnaalluni cementimik asbestitalimmik maligaasiortunik atortunik „B5 aamma B9“ aamma qalialersuutuni, ussissaatissatut atortuni ataatsimoortitani, tagiuttakkatut qalliutini, ikkuffiit qinniliornerini aamma kallerup innerata aqqutaanut allanngortiterutitut.

1993-mit 2005-mut taamaallaat sanaat qassikattaannannguit soorlu ussissaatitut atortut ataatsimoortut, ikkuffiit qinniliuutaat aamma tagiuttakkanut qalliutit qassissunnguit inerteqqummit sanioqqunneqarsinnaapput.

Kalaallit Nunaanni atortussiat asbestitallit sanaartukkat iluini 1976-p missaani atorneerupput. 1987-miit sanaartornermi malittarisassat  naapertorlugit, nutaanik sanaartukkani atortut asbestitallit atorneqqarnissaat tamarmi inerteqqutaalerpoq.

1.3. Inerteqqut

Asbestimik imaluunniit  atortunik asbestitalinnik sanaartorneq, nioqquteqarneq, atuineq aamma suliaqarneq inerteqqutaavoq.

Asbestip aamma atortut asbestitallit suli atornissaat akuerisaavoq, atortut atorsinnaajunnaarnissaat tikillugu imaluunniit iginneqarnissaat siusinnerusukkut inerteqqutaanngitsumik sananeqarsinnaappata, nioqqutigineqarsinnaappata aamma atorneqarpata aamma 1. juni 2010 sioqqullugu ikkussorneqarsimappata.

Atorneqarnera paasineqassaaq, atornera, suliarinera, angallannera ikkussornera aamma katiternera il.il.

1.3.1. Atoqqiinissamut inerteqqut
Atortunik asbestitalinnik atoqqiineq inerteqqutaavoq. Taamaattumik assersuutigalugu ineerteqqu- taavoq atortussaq cementimik asbestitalik isaterneqarsimasup nappaqqinneqarnissaa.

1.3.2. Naqitsineq sakkortooq atorlugu seqqittaaneq
Naqitsineq sakkortooq atorlugu seqqittaaneq, ilanngullugu atortunik asbestitalinnik isugutattumik sioqqat atorlugit seqqittaaneq inerteqquutaavoq.Tamanna isumaqarpoq, soorlu illut qaliaanni svampet assigisaallu,sanigutit qituttut  aamma imeq sallaatsumik tissaluttoq atorlugit peerneqarsinnaasut.

1.4. Inuusuttut

Inuusuttut 18 inorlugit ukiullit sulisinneqassanngillat sulianik asbestimik sunnerneqarfigisinnaasaminni.

1.5. Suna akuerisaava

Isaterinermik sulineq aamma iluarsaassinermik aamma illuutinik, sanaartukkanik, teknikkikkut atortunik aserfallattaaliinermik suliaqarneq taamatullu umiarsuarnik umiarsualiorfiimmi suliarineqartunik , atortunik asbestitalinnik atuiffiusimasunik aamma tamatumunnga atasumik eqqiaanermik suliaqarneq akuerisaavoq.

Isaterineq paasineqassaaq, atortunik asbestitalinnik, sumiiffiup aalajangersimasup killigata iluaniittunik tamakkiilluinnartumik piaaneq.

Iluarsaassineq paasineqassaaq, atortunik asbestitalinnik tamarmiusunik  poortuineq aamma naqissusersuineq. (Taarsiullugu pitsaanerusutut isumaliutigineqarsinnaavoq asbestip tamakkerlugu peernissaa).

Aserfallatsaaliineq paasineqassaaq, milissuineq imaluunniit putooqqanik soorlu nivinngaavinneersunik, pinnersakkaniit aamma qulliit ikkuffii, qisuit asbestitallit putoorneqanngitsut ataasiakkaat aalajangersorfii taamatullu qaliassat asbestitallit, ilanngussaq 2-mi periutsit malillugit poortorneri.

Qalipaanermik suliat asbesti pillugu malittarisassassanut ilaatinneqanngillat, imaanngippat sulinerup nalaani asbestip pujoralaanik pinngortoqartoq, soorlu moreersisoqarneratigut.

2. Sulinerup aallartinneqannginnerani

2.1. Asbesteqarneranik nalunaarsuineq

Ukiualussuarni siusinnerusumi asbest imaluunniit atortut asbestitallit atorneqartarsimapput oqorsaatitut aamma iigassiani il.il. Taamaattumik sulisitsisup paasissutissat ilumut atortusssani imaluunniit illuutini asbesteqarneranut tunngasut pissarsiariniagassarai, isaterinermik – imaluunniit aserfallatsaaliuinermik sulinerup aallartinnginnerani, pisariaqarpat piginnittut attaviginerisigut.

Aamma takuuk immikkoortoq 2.2. siunnersuineq, pilersaarusiorneq aamma sanatitsisup pisussaaffiinut tunngasoq.
Inassutigneqassaaq, asbestitaqartoqarsinnaanera misissorluarneqarsimassasoq suliap aallartinnginnerani. Nalornissutigineqassappat atortussat nassiunneqarsinnaapput asbestitaqarnerinik misissoqqissaagassatut.

Cementimik asbestitalimmik maligaasiortunik atortussiat normulersugaapput, taamaattumik aalajangerneq ajornartanngilaq qisuk atortussaq asbestitaqarnersoq.

Minnerpaamilluunniit pasinartoqarpat atortuni imaluunniit illuni asbesteqartoq, asbest pillugu malittarisaasat malinneqassapput.

2.2. Siunnersuisut, pilersaarusiortut aamma sanatitsisut pisussaaffii

Pilersaarummik tunngaveqartumik suliaqarnermut atatillugu, siunnersortinut aamma pilersaarusiortut pisussaaffiinut aamma akisussaaffiinut malittarisassat immikkut ittut atuupput.

Pilersaarusiortup aamma siunnersuisuusup sullitani siunnersussavaa, amerlanertigut sanatitsisuusoq, isaterilinnginnermi imaluunniit nutarterilinnginnermi misissueqqaarnerit suut ingerlattariaqarnersut, asbesti imaluunniit atortut asbestitallit annertussusaasa aamma qanoq ittuunerisa annertussusaat qulaajarniarlugu.

Inuup pilersaarusiortup imaluunniit siunnersuisup, nalunaarsuuteqarnermigut pilersaarummi qularnaassavaa, asbest pillugu malittarisassat eqquutsinneqarsinnaasut pilersaarutip piviusunngortinneqarneranut atatillugu.

Sanatitsisoq pinerluttulerinermi inatsisitigut pineqaatissinneqartussanngortitaasinnaavoq, sanatitsisoq siuartitsinermigut, siunnersuinermigut imaluunniit iliuuseqarnermigut malittarisassat unioqqutinnissaannut suleqataasimappat. Tak. avatangiisit pillugit inatsimmi § 31, imm. 1.

Nutarterinermik suliani, sanatitsisup neqerooruteqarnissamut atugassiaani, pisariaqartinneqarpat malugeqquneqartariaqarpaa asbest pillugu malittarisassat immikkut ittut ilanngullugu qularnaartariaqartoq asbesteqarnersoq imaluunnit atortunik asbestitalinnik suliffimmi nassaassaqarnersoq. Isumaginnittussarsiuussinermi, siumut naatsorsuutigineqassanngilaq sulinermi periutsit il.il. sulinermi avatangiisit pillugit inatsimmik eqqortitsinngitsut, ilanngullugu asbest pillugu malittarisassat.

Sanatitsisoq allaganngorlugu pilersaarusiussaaq isumannaallisaanermut aamma peqqissutsimut tunngasunik, suliaq nutaaliornermut tunngatillugu ingerlanneqarpat, suliffeqarfimmit ataatsimit amerlanerusunik ingerlanneqarpat aamma sanaartorfimmi ataatsimut katillutik qulinit amerlaneruppata ataatsikkut sulisut. Pilersaarusiami tassani pingaartillugu sanatitsisup, sanaartorfiup titargartaani titartarsimassavaa sumi asbesteqarnersoq imaluunniit atortunik asbestitalinnik sumiittoqarnersoq.

Pilersaarutip suliarineranut atatillugu sanatitsisup qularnaassavaa, sumiiffiit asbestitallit imaluunniit atortut asbestitallit sumiinnerisa nalunaarnissaat aamma ersarissumik nalunaaqutserneqarsimassasut sulinerup aallartinneqannginnerani.

2.3. Suliffigisamik nalunaarsuineq

Suliffigisamik nalilersuineq (APV) naliginnaasoq taperneqassaaq, suliffigisamik nalilersuinermik (APV) immikkut ittumik, allaaserineqarsimassappullu isumannaallisaatit suut ingerlanneqassanersut asbest pillugu malittarisassat immikkut ittut eqquutsinneqarnissaanni. (1)

Suliffigineqartuni immikkoortuni tamani asbestip pujoralaanik imaluunniit atortunik asbestitalinnik sunnerneqarnissamut aarlerinaateqartuni, isummerfigineqassaaq qanoq ililluni aamma qanoq annertutigisumik sulisut pujoralammik sunnerneqarsinnaanersut.

Suliffigisamik nalilersuineq immikkut ittoq tunngaviuvoq sulisitsisup aamma isumannaallisaanermik suleqatigiisitat pilersaarusiornissaannut suliap isumannaallisaaneq- aamma peqqissuunissaq eqqarsaatigalugu isumannaatsumik qanoq ingerlannissaanut.

Isaterinermik suliaqarnermi, takuuk immikkoortoq 2.4, immikkut naliliinerup inernera takuneqarsinnaasarpoq, sulinerup pilersaarusisorneranut suliarineqarsimasumut innersuussisoqarneratigut. Taamaalilluni piumasaqaataanngilaq paasissutissat assigiit ilumut ersersinneqassasut sulinermi pilersaarusiami aamma immikkut suliffigisamik nalilersuummi APV.

Nalilersuinermi makku ilaatinneqassapput:

  • Asbestip suussusai ulorianartut
  • Qinngorfigineqarsinnaanera, -suunera aamma –sivisussusia
  • Pissutsit pinngoqqaatinik aamma atortunik ulorianartunik suliaqarnermut attuumasut aamma
  • sulianiittut annertussusai
  • Pinaveersimatitsinissamut isumannaallisaatit sunniutaat
  • Sulisilluni nappaataalersartut pillugit misissuinerni misilittagarineqartut
  • Asbestimut killissarititat
  • Isumannaallisaaneq aamma peqqinneq pillugit nioqquteqartumit paasissutissat

Sulinermi periutsit assigiit atorlugit sulisoqarpat, suliffigisamik nalilersuineq annertusisaq APV ataaseq sananeqarpat naammappoq, naak assersuutigalugu, inini assigiinngitsuni tallimani sulisoqaraluartoq.

Nalilersuineq kukkunersiorneqassaaq, eqqortuunersoq nalornissutigineqalerpat aamma sulinermi pissutsinik allanngortoqartillugu.

2.4. Isaterinermik suliaqarnermi sulinermut pilersaarut

Pisariaqartinneqartut pujoralakitsut sulinermi periutsit, silaannarissarfiit, imminut illersuutit aamma igitassat qanoq iginneqartarnerinut tunngasut pillugit sulinermi pilersaarummik sanasoqassaaq. Taamaaliornikkut qularnaarneqarsinnaavoq, isaterinermik sulinerup, ikuallattoqarsimatillugu saliiner- mut atatillugu imaluunniit illuutinit, atortunit, kallerup inneranut atortunik taamatullu umiarsuarnik umiarsualiorfinni sulianik, atortunik asbestitalinnik piaanerup isumannaatsumik qularnaarnissaa.

Sulinermi pilersaarusiap oqaluttuarissavaa, asbestip aamma atortut asbestitallit qanoq suliarineqassanersut. Illu isaterneqassappat, atortut asbestitallit peerneqassapput, isaterineq aallartinneqannginnerani.

Sulinermi pilersaarummut aamma ilaatinneqassaaq, isaterinermi sulinermut atatillugu eqqiaanermik siliaqarneq.

2.5. Ilisimatitsineq aamma ilitsersuineq

Sulisut atorfinitsinneqarnerminni peqqissaartumik ilisimatinneqarsimassapput, peqqissuunnissamut tunngasunik asbestimut aamma pujortarnikkut ulorianaatit annertusisarnerinut tunngasunik.

Sulilinnginnermi sulisut ilitsersuunneqassapput sulineq ulorianaateqanngitsumik qanoq ingerlanneqarsinnaanersoq, ilanngullugu ilisimatinneqassapput teknikkikkut iluaqutersuutit suut aamma imminut illersuutit suut atorneqarnissaannik aamma asbestitallit igitassat qanoq iginneqartarneri pillugit malittarisassat.

Sulisut ilisimatinneqassapput, ingerlatsinermi naliginnaasuunngitsunik pisoqarpat imaluunniit ajutoortoqarpat kinguneqartumik sulisut asbestip pujoralaanik sunnerneqarnissamut ulorianaataata annerulerneranik.

Asbestip pujoralaanik sunnerneqarnissaq suli ulorianaateqartillugu, pissutsit iluarseqqinneqarnissaannut pisariaqartinneqartut inuit sullivimmiissinnaapput. Ulorianaateqarnera pisariaqarnerpaaffianut killilersimaneqassaaq aamma pissutsit iluarseqqinniarnerini sulisut ataasiakkaat piffissaat killiliiffigineqarnissaannik aalajangersaasoqassaaq.

2.6. Nalunaaruteqarneq

2.6.1. Sullivinnik Nakkutilliisoqarfimmut nalunaaruteqarneq
Illuutit aamma umiarsuit, maskiinat iluini atortunik asbestitalinnik isaterinermik suliaq Sullivinnik Nakkutilliisoqarfimmut nalunaarutigineqassaaq, suliap aallartinneqannginnerani.

Suliat allat, taamaallaat sivikitsumi siunniusimasussamik aamma annikitsumik asbestimik sunnerneqaataasinnaasutut nalilerneqarsinnaasut, taamatuttaaq Sulinermik Nakkutilliisoqarfimmut nalunaarutigineqassapput.

Assersuutit:

  • Ikuallattoqarsimanerata imaluunniit anorersuarnerata kinguneranik annertuunik aseruasoqarsimatillugu annertuunik asbestitalinnik qaliassianik- aamma iigassianik aseqquasimasunik saliinerni
  • Cementimik qaliassialianik manissunik (skiferplader) amerlasuunik asbestitalinnik piiaaneq.

Nalunaaruteqarneq qarasaasiaq imaluunniit pappiaqqat atorlugit pissaaq. Nalunaarut suliffeqarfimmit aamma isumannaallissanermik suleqatigiissitamit atsiorneqarsimassaaq. Suliffeqarfimmi Isu- mannaallisaanermut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarsimanngippat, nalunaarut sulisut sinniisaannit allamit atsiorneqassaaq, uppernarsaataassammat suliap pilersaarusiorneqarnerani sulisut peqataatinneqarsimanerannut.

Nalunaaruteqarnermi immersugassaq ilanngussaq 1-mi assilineqarsimavoq.

Nalunaarut piaartumik nassiunneqassaaq aamma suliap aallartinnissaa minnerpaamik ullunik 8-nik sioqqullugu.Suliami, tassanngaannartumik asbestimik nassaartoqarpat, nalunaaruteqarneq piaarnerpaamik pissaaq, suliap aallarteqqinneqannginnerani.

Isaterinermik suliamut pilersaarusiaq, ilaneqarsimasoq sulisut qanoq amerlatiginerinik nalunaarummik aamma taakku atortunik asbestitalinnik isaterinermik ilinniagarisimasaannik, nalunaarutitut atorneqarsinnaavoq, sulinermut pilersaarusiaq isumannaallisaanermut ataatsimiititaliamit imaluunniit sulisut sinniissaannit atsioqataaffigineqarsimappat.

Nutaamik nalunaaruteqartoqassaaq, sulinermi pissutsit allanngornerat nassataqarpat asbestimik imaluunniit atortunik asbestitalinnik annertuumik sunnerneqarnissaq aarlerinaateqalersinnaasoq.

2.6.2. Nalunaaruteqarnissamit sanioqqutsisinnaaneq
Asbestitalimmik sulineq Sulinermik Nakkutilliisoqarfimmut nalunaarutiginissaanut piumasaqaateqanngilaq, suliaq taamaallaat sivikitsumik ulorianaateqarpat aamma asbestimik annikitsumik sunneqaataasinnaappat aamma sunnerneqarsinnaaneq annikippat.

Suliaq taamaattoq ima ittuusinnaavoq:

  • Aserfallatsaaliuinermik suliat sivikitsut, taamaallaallu soorlu cementimik asbestitalimmik suliaqarfiusut, soorlu milissuinernik imaluunniit soorlu nivinngaaviit imaluunniit pinnersaatit ikkuffii putut mikisut
  • Cementip asbestitallip aserornikuunngitsup piiarneranik sulineq, isaternerani atortut aserornagit soorlu cementit asbestitallit maligaasiortut qaliassiat imaluunniit cementit asbestitallit manissut iigassiat aamma erngup aqqutaasa roojorit asbestitallit nunamiittut taarsersorneri
  • Atortunik asbestitalinnik pitsaasunilli simissuineq, soorlu qaliassiat asbestitallit ulissorneri, i-lanngussaq 2-mi taaneqartut periutsit malillugit
  • Silaannaap uuttortarneqarnerinik katersinermik sulineq taamatullu misiliutissanik katersineq qularnaarniarlugu atortoq asbestimik imaqarnersoq.

3. Ilinniartitaaneq, ilinniartinneqarneq aamma ilitsersuineq

3.1. Ilinniartitaaneq


Illup iluaniittunik atortunik asbestitalinnik isaterinermi, isaterinermik suliallit ilinniartitaaneq immikkut ittoq ingerlassimassavaat, ilanngussaq 6a-mi taaneqarsimasutut.

3.2. Ilinniartinneqarnerup- aamma ilitsersuinerup ingerlanera

Sulisut silami imaluunniit sulianik allanik ingerlataqartut, illup iluani atortunik asbestitalinnik suliaqartuunngitsunut ilinniartinneqarnissamik aamma ilitsersuunneqarnissamik piumasaqaateqarfigineqarput, pineqartut asbestip pujoralaanik sunnerneqarsimappata imaluunniit sunnerneqarsinnaappata. Sulisut ilinniartinneqarneq- aamma ilitsersuunneqarneq pinaveersimatitsinermut aamma isumannaallisaanermut tunngasoq ingerlatissavaat (imaanngippat tamatumunnga immikkut ilinniartitsineq ingerlatereersimagaat).

Suliaq taamaattoq ima ittuusinnaavoq:

  • Atortunik asbestitalinnik, pitsaasuunngitsunik simissuineq aamma poortuineq
  • Cementinik asbestitallit erngup aqqutaasa, taakku annersaat aseruasimasut isaterneri
  • Ikuallattoqarsimanerata kinguneranik imaluunniit  anorersuarnerani annertuunik aseruasoqarsimanerata kinguneranik, atortunik asbestitalinnik annertuunik aserorsimasunik saliineq
  • Isaterinermik suliaqarnerup kingorna tamakkiisumik eqqiaaneq
  • Illup sitaata isaternera ulissuinerup/tamakiisumik ulissuinerup nalaani

Ilitsersuut naliginnaasoq naammappoq suliani immikkoortoq 2.6.2 pineqartuni atussallugu.

Ilinniartsitsinerup- aamma ilitsersuinerup ingerlanera paasissutissanik makkuninnga imaqassaaq, ilanngussaq 6b-mi taaneqarsimasutut.
 
3.3. Suliffeqarfimmut piumasaqaat

Suliffeqarfik, isaterinermik imaluunniit asbestimik piiaanermik suliaqartussap, Sulinermik Nakkutilliisoqarfimmut uppernarsassavaa, suliffeqarfik suliap ingerlannissaanut piukkunnaateqartoq.

Tamanna pisinnaavoq, uppernarsarneqarpat

  • imaappat sulisut, ilinniartitaaneq immikkoortoq 3.1-mi taaneqartoq, oqorsaatitut asbest atorneqarsimatillugu illup iluani isaterinermut tunngasoq ingerlassimappassuk,
  • imaluunniit suliffeqarfiupuppernarsarsinnaappagu immikkoortoq 3.2.-mi taaneqartoq ilinniartitsinerup- aamma ilitsersuinerup ingerlanneqarsimanera, allaganngorlugu nassuiaatigineqarpat ilinniartitsinerup- aamma ilitsersuinerup qanoq ingerlasimanera, ilaqartillugu qulequttat immikkoortuni 1-9-mut immikkoortoq 3.2-mi pineqartut qanoq ilitsersuutigineqarsimanerinik. Isaterinermik sulinermi pilersaarut taamatut uppernarsaatitut ilaasutut atorneqarsinnaavoq.

Taamatuttaaq nassuiaat imaqassaaq nassuiaammik

  • ilinniatitaanermik- aamma ilitsersuinerup ingerlanneranik kina naammassinnissimanersoq
  • qanga tamanna pisimanersoq
  • kina ilitsersuusimanersoq

Inassutigineqassaaq suliani annerusuni, ilitsersuisussaq ilinniakkamik ingerlatsisimasuussasoq.

4. Isumannaallisaatit

4.1. Sunnerneqarnerup killilernissaa


Sulineq piareersarneqassaaq aamma ingerlanneqassaaq imaalillugu, sapinngisamik annertunerpaamik qularnaarniarneqassalluni inuit suliffigisamiittut aamma qanittuaniittut asbestip pujoralaanik imaluunniit atortunik asbestitalinnik sunnerneqannginnissaat. Inuit, pujoralammit sunnerneqartut imaluunniit sunnerneqarsinnaasut amerlassusaat sapinngisamik annerpaamik killilersimaneqassaaq.

Sulinermi periutsit aamma sakkut, sapinngisamik minnerpaamik pujoralatserisinnaasut atorneqassapput. Taamaattumik qisuit saattukujuut, silaannarissarfiit aqqutaat, roojoreqarfiit il.il. sapinngisamik iluitsuutillugit piiarneqassapput aamma silaannarmik panertumik sioqqanik supoortitsineq pinaveersaartinneqassaaq ( masattumik sioqqanik supoortitsineq inerteqqutaavoq, tak. immikkoortoq 1.3.2).

Asbestimik cementit saattut pupiusartaasa eqqiarneri ingerlanneqarsinnaapput børstet qituttut atorlugit (erruinermi kumigutit, natermut kumigutit imaluunniit saniutit, kisianni saviminermik- imaluunniit sisammik kumiutiliaanngitsut) aamma seqqittarneqarsinnaapput sakkukitsumik imermik tissaluttumik.

Atortut asbestitallit aalajangerneqarsimanngitsut ajornartinnagu milluaammik piiarneqartariaqarput.

Atortut asbestitallit isaterneqartut isuguttarterneqarsinnaapput pujoralassinnaanerat akiorniarlugu.

Atortut asbestitallit isateqqinneqarnerini, isatikkat alliaquttanut nakkaatinneqassanngillat imaluunniit allatut siammarneqassanngillat, erngiinnarli isaterneqarnerminni katersorneqassallutik. Atortut pujoralallit katersorneqassapput matoqqasuni, ussissumik aamma ninngusuunik poortuutini.

Sulinermi periutsit, asbestip pujoraanik pinngitsootitsisinnaasut toqqorneqarsinnaanngippata, pujoralak piiarniarneqassaaq sumiiffiani. Tamanna pisinnaavoq naleqquttumik aamma pitsaasumik silaannarissaanikkut.
Inassutigineqassaaq, silaannarissarfiit pigineqareersut unitsinneqassasut aamma ammaneri sulinerup ingerlannerani ulinneqarsimassasut eqqiarneqareersillugit.

Sakkut maskina atorlugu ingerlasut atorneqartut pujoralatsitsisarpata pitsaasumik milluaasinnaasumik pilerneqarsimassapput.

Silaannarissaaneq aamma milluaaneq silaannarmut aniatinneqassaaq aamma silaannaq aniatinneqartoq issigerneqassaaq (sukujuiaat) issigersit asbestip pujoralaanik unitsitsisinnaasoq  atorlugu.Silaannaq milluarlugu aniatinneqartoq milluarteqqinneqassanngilaq.

4.2. Allagartalersuineq

Suliffigineqartoq killilersorneqassaaq aamma illersorneqarsinnaasumillu allagartalersorneqassalluni taamaallaat aserfallatsaaliinermik suliat annikitsut pinnagit. Allagartat ilusilerneqarsimassapput sungaartumik pingasunik teqeqqulittut torluummillu amma allassimasumik „SIANIGUUK“ ASBESTIMIK SULINEQ. Susassaqanngitsut iseqqusaanngillat“.

4.3. Afskærmning af arbejdssted

Ved nedrivningsarbejder, hvor der er risiko for, at asbeststøv kan udvikles i væsentligt omfang, skal arbejdssteder afskærmes fra omgivelserne med et telt eller lignende inddækning, der er indrettet, så støvet ikke spredes til omgivelserne. Ventilation af teltet skal ske på en sådan måde, at et undertryk hindrer spredning af støv. Adgangen til det afgrænsede sted skal af hensyn til den nødvendige ventilation ske gennem luftsluse. Ved valg af udblæsningssted til det fri skal der tages miljømæssige hensyn, og afkastningsluften skal filtreres gennem et filter, beregnet til at tilbageholde asbeststøv.

Inddækningen må først fjernes, når hovedrengøringen har fundet sted.

4.4. Forbud mod tobaksrygning mv.

Hvor der er risiko for forurening fra asbeststøv, må man ikke ryge, spise eller drikke, og tobak, mad og drikkevarer må ikke opbevares. Dette gælder både for udendørs og indendørs arbejde.

5. Personlige værnemidler

De ansatte skal bruge personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og hovedbeklædning og åndedrætsværn, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv.

Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. De må ikke bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale foregår. Før personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv. Støvafvisende arbejdstøj kan fx rengøres ved støvsugning i luftslusen. Der bør bruges støvmaske, når tøjet tages af.

Efter brugen skal personlige værnemidler kontrolleres og rengøres og anbringes på et nærmere angivet sted. Rengøringen skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.

Kasserede værnemidler skal samles i støvtæt emballage og bortskaffes som asbestholdigt affald.

Når brugen af personlige værnemidler medfører fysiske eller psykiske belastninger, skal arbejdstiden nedsættes. Særligt belastende arbejde er fx kravlende eller krybende arbejde i ingeniørgange o.l. og arbejde ved høje temperaturer.

5.1. Åndedrætsværn

Alle beskæftigede skal have udleveret et egnet filtrerende åndedrætsværn (støvmaske), uanset om luftforureningen er søgt fjernet.

Åndedrætsværn skal benyttes, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv. Fx skal der altid benyttes egnet åndedrætsværn, hvis etablering af effektiv udsugning ikke er praktisk gennemførlig.

Åndedrætsværn skal som minimum være filtermaske klasse P2 (støvmaske). Åndedrætsværnet skal være luftforsynet ved arbejder, hvor der udvikles meget støv, eller når en person på en arbejdsdag skal arbejde mere end 3 timer i alt med åndedrætsværn. Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. dag.

Ved nedrivningsarbejde skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes til 4 timer. Der skal holdes passende hvilepause senest efter 2 timers uafbrudt arbejde.

Forekommer der arbejde af forskellig art, kan filtrerende og luftforsynet åndedrætsværn benyttes inden for samme arbejdsdag. Den tid, den ansatte må arbejde med åndedrætsværnene, nedsættes da forholdsmæssigt. Fx hvis en ansat foretager nedrivningsarbejde af asbestholdigt materiale og bruger luftforsynet åndedrætsværn i 2 timer, er der brugt 50 pct. af den tilladte arbejdstid hertil. I den resterende del af arbejdsdagen må der fx arbejdes med luftforsynet åndedrætsværn (uden nedrivningsarbejde) i 3 timer eller fx 1 1/2 time med filtrerende åndedrætsværn.

Et filtrerende åndedrætsværn kan være forsynet med en turboenhed (blæser), dvs. en batteridrevet motor, der gennem et filter blæser luft ind i åndedrætsværnet. Det gør det nemmere at trække vejret end med filtrerende åndedrætsværn uden turboenhed. Hvis et filtrerende åndedrætsværn yder tilstrækkelig beskyttelse, kan det benyttes i op til 6 timer på en arbejdsdag.

Et filtrerende åndedrætsværn med turboenhed må kun bruges i situationer, hvor filtrerende åndedrætsværn kan bruges. Ved arbejder, hvor der udvikles meget støv, fx nedrivningarbejde, skal der benyttes et luftforsynet åndedrætsværn.

5.2. Støvafvisende arbejdstøj

Hvor der ifølge arbejdspladsvurderingen er risiko for udsættelse for asbeststøv, skal der benyttes personlige værnemidler i form af hovedbeklædning og støvafvisende arbejdstøj. Arbejdstøjet skal bestå af en dragt, der er tætsluttende ved hals og håndled, og den skal være fremstillet af materiale, der afviser støv.

Det støvafvisende arbejdstøj skal skiftes hyppigt. Det støvafvisende arbejdstøj skal efter endt brug samles i støvtæt emballage, der er tydeligt mærket med, at indholdet kan afgive asbestholdigt støv, og arbejdstøjet vaskes adskilt fra andet tøj og på arbejdsgiverens regning.

Hvis der bruges éngangstøj, skal det efter brug fjernes som asbestholdigt affald.

6. Velfærdsforanstaltninger

Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale, fx ved nedrivningsarbejde indendørs, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet indrettes to omklædningsrum, et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med bruser. Omklædningsrummene skal være placeret, så færdsel mellem dem kun kan ske gennem baderummet.

Ved ikkestøvende nedrivningsarbejde med asbest eller asbestholdigt materiale og ved reparationsarbejde skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet være adgang til lokaler til opbevaring af personlige værnemidler adskilt fra dagligtøj samt håndvask med varmt og koldt vand. Der skal også være adgang til bruserum med varmt og koldt vand.

Der skal ved alle typer af asbestarbejde være adgang til spiserum, der ikke må bruges til arbejdsmæssige formål.

7. Rengøring og affaldshåndtering

7.1. Rengøring

Det er vigtigt at gøre effektivt rent på arbejdsstedet. Det støvende asbestaffald skal straks opsamles og fjernes i lukket, tæt og holdbar emballage. Tørfejning må ikke finde sted. I stedet kan man støvsuge eller foretage våd rengøring.

For at mindske spredning af asbeststøv anbefales det, at rengøringen udføres af de samme personer, som har udført arbejdet.

Der skal om nødvendigt bruges åndedrætsværn, fx filtermaske klasse P2, ved rengøring af værktøj og ved tømning af støvsuger og filterposer fra udsugningsanlæg.

En detaljeret beskrivelse af rengøringsmetoden er gengivet i bilag 3.

7.2. Affald

Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, filtre o.l. skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.

Asbestholdigt affald, der kan støve, som fx bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.

Ikkestøvende asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet (fx asbestcementplader), skal ikke emballeres specielt.

Bortskaffelse skal ske forsvarligt.

8. Helbredsundersøgelser og registrering

8.1. Helbredsundersøgelser

Ansatte skal have adgang til en helbredsundersøgelse, inden de begynder arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale, og om nødvendigt med regelmæssige mellemrum herefter og mindst én gang hvert 3. år.

Der er ingen pligt for den ansatte til at lade sig helbredsundersøge, men hvis fx en person har lungesymptomer, har det betydning at få undersøgt årsagen, herunder at få vurderet, om symptomerne har sammenhæng med arbejdet.

Arbejdsgiveren skal betale alle udgifter ved helbredsundersøgelsen, der skal foregå uden tab for den ansatte og normalt i arbejdstiden.

Lægen skal sende resultaterne af undersøgelsen til Arbejdstilsynet og orientere den undersøgte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Lægen skal opbevare resultatet i mindst 40 år.

Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.

8.2. Registrering i protokol

Arbejdsgiveren skal registrere de ansatte i en protokol med angivelse af arten og varigheden af deres arbejde samt den udsættelse for asbest, som er forbundet hermed. Arbejdstilsynet og den læge, der foretager helbredsundersøgelsen, har adgang til protokollen.

Protokollen skal for hver ansat indeholde oplysning om:

  • Navn og cpr-nummer
  • Hvornår vedkommende er ansat og eventuelt fratrådt
  • Hvor i virksomheden den ansatte arbejder
  • Hvad arbejdet består i (fx nedrivningsarbejde)
  • Den dermed forbundne risiko for asbestudsættelse angivet med resultatet af asbeststøvmålingerne, hvis sådanne foretages. Hvis der ikke er foretaget målinger, fx ved nedrivningsarbejde, angives et skøn over udsættelsen
  • Brugen af personlige værnemidler.

Protokollen skal opbevares i mindst 40 år, efter at asbestudsættelsen er ophørt. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til det stedlige Arbejdstilsyn.

De ansatte og deres repræsentanter i virksomheden eller anlægget har adgang til de kollektive og anonyme oplysninger.

Den ansatte har adgang til de oplysninger, der er indført i protokollen om den pågældende.

Ved arbejde, der indebærer hyppige jobskift, fx på byggepladser, kan det anbefales, at den ansatte ved det enkelte arbejdes ophør får denne protokoludskrift udleveret. På den måde har den ansatte en oversigt over asbestarbejdets omfang mv., selv om arbejdet involverer flere arbejdsgivere.

8.3. Undtagelse fra krav om helbredsundersøgelse og registrering

Ved arbejde, som kun medfører risiko for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvor udsættelsen vurderes at være ringe, er der ikke krav om helbredsundersøgelse og registrering. Se eksempler i afsnit 2.6.2.

9. Asbeststøvmålinger

Grænseværdien for asbestfibre er 0,1 fiber/cm3.

Er der ikke tvivl om, at grænseværdien overskrides, fx ved indendørs nedrivningsarbejde, er målinger unødvendige.

Grænseværdien overholdes normalt ved:

  • Kortvarige vedligeholdelsesopgaver, hvor der kun arbejdes med asbestcement, fx udspartling eller forsegling af små områder med små huller fra opslag eller udsmykning
  • Arbejde med fjernelse af ubeskadiget asbestcement, uden at materialet ødelægges under nedtagningen, fx nedtagning af hele asbestcementbølgetagplader eller plane facadeplader af asbestcement og udskiftning af asbestholdige vandrør i jord
  • Arbejde med indkapsling af asbestholdigt materiale, som er i god stand, fx inddækning af asbestholdige tagplader ved metoder angivet i bilag 2
  • Arbejde med indsamling af luftmålinger samt indsamling af prøver for at fastslå, om et materiale indeholder asbest.

Ved tvivl om, hvorvidt grænseværdien er overholdt, foretages asbeststøvmålinger. Prøveudtagningen skal foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den efterfølgende analyse af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium.

Målingerne skal tilrettelægges efter høring af sikkerhedsorganisationen, eller hvis en sådan ikke skal oprettes i virksomheden, efter høring af en anden repræsentant for de ansatte, der også skal have kopi af prøveresultaterne.

Målinger kan foretages til kontrol af opnået rengøringsstandard.

Eksempler på typiske måleresultater ved visse typer asbestarbejde er vist i bilag 5.

Jens Jensen

Læs også Arbejdstilsynets vejledning om:

(1) Arbejdspladsvurdering

Læs også de danske branchearbejdsmiljøråds vejledninger mv.:

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk