Spring over hovedmenu

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Arbejdsmiljøuddannelsen har blandt andet til formål at skabe fokus på sunde arbejdspladser.

Tilmelding

Tilmeldinger til Arbejdsmiljøuddannelsen kan udelukkende foretages online.

Tilmeld dig Arbejdsmiljøuddannelsen 

OBS

AMU kan ikke hjælpe med kursisters eventuelle behov for indkvartering og/eller transport (dette må altså arrangeres af virksomheden for egen regning).

Hvem er uddannelsen lovpligtig for?

Hvis en arbejdsgiver har 10 ansatte eller flere er den forpligtiget til at tilmelde mindst to personer til uddannelsen (1 arbejdsleder og 1 arbejdstager - som skal danne en sikkerhedsorganisation). Reglerne gælder for både private og offentligt ejede virksomheder/institutioner.

Særlige regler gælder for større virksomheder/institutioner. Læs evt. nærmere i bekendtgørelsen om:
Sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland.

Uddannelsens formål

Uddannelsen har blandt andet til formål at skabe fokus på sunde arbejdspladser, hvor styrkelse af det forebyggende arbejde samt effektivisering af sikkerhedsorganisationens arbejde på arbejdspladserne særligt prioriteres.

Ligeledes har uddannelsen til formål at sikre, at f.eks. sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere erhverver sig den fornødne viden og metode til på systematisk måde at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Fra 1. januar 2009 har det været et krav for alle arbejdspladser med ansatte at udarbejde arbejdspladsvurderinger (APV), hvorfor metoder til udarbejdelse af APV også indgår i pensum.



Arbejdsmiljøuddannelsen
C/O Arbejdstilsynet 
Aqqusinersuaq 8, 9. sal 
Postboks 202
3900 Nuuk
Tlf. +299342590

Mail:
amu@at.gl

Web:
www.at.gl